Dit abonnement er suspenderet pga. manglende betaling. Betal venligst din faktura, som du finder her.

Nyheder

Siemens båndvægt integreret i nyskabende jordbehandlingsanlæg

26. jan. 2023 | Indrykket af Lutze Process Denmark ApS

Kundecase: Båndvægt til Dansk Anlægsteknik ApS

Del artiklen:

Dansk Anlægsteknik har udviklet et mobilt jordbehandlingsanlæg, der kan optimere lerjord, der ikke er indbygningsegnet. Det gøres ved at tilsætte stabiliserende elementer, så jorden får de egenskaber, den har behov for. Det nye anlæg anvendes typisk ved etablering af kloaker, veje og byggeri.  

Under store anlægsprojekter flyttes og deponeres millioner af tons jord, fordi jorden ikke har sammensætningen til at understøtte anlægsaktiviteterne på stedet. 

Disse enorme mængder af jord skal deponeres et andet sted for at blive erstattet af tilkørte råstoffer med de rette egenskaber. Det kræver store mængder energi og resurser at fjerne jorden, hvilket belaster både miljø og CO2-regnskab. 

Dansk Anlægstekniks nye jordbehandlingsanlæg gør det muligt at genanvende den eksisterende jord, så man undgår transport og deponering af store mængder jord i ved at anvende det unikke, containerbaserede anlæg.

Med det nye anlæg opnår man en besparelse på helt op til 80 procent af omkostningen for udskiftning til sand, som sagtens kan være mere end 350 - 400 kr. pr ton inkl. deponi for den overskydende jord, da det ikke er nødvendigt at betale for at bortskaffe jorden. Desuden sparer man indkøb af råstoffer med de rette egenskaber. Derudover minimeres bearbejdningen af jorden, da den behandles direkte på stedet.

Anlægget er patentanmeldt i samarbejde med Høiberg European Patent Attorneys.


Siemens båndvægt

Dansk Anlægsteknik havde behov for en båndvægt, der skulle integreres i det nye anlæg. Virksomheden afregner deres kunder pr. leveret ton og har derved behov for at montere en vejeløsning.

Valget faldt på en båndvægt fra Siemens leveret af Lutze Process Denmark. Denne vægt blev bygget ind i anlæggets eksisterende konstruktion. Der er tale om en stand-alone installation, hvor operatøren kan aflæse vejningen på anlæggets display, ligesom det er muligt at nulstille vejninger på hhv. dagsbasis, ugebasis, eller når et projekt er færdigt. 

Der sidder seks tællere i vægten, så der er mange muligheder for at anvende disse tællere til afregning. Det er også muligt på samme tid at nulstille en anden tæller i forbindelse med vedligeholdelse, når vitale dele på anlægget skal tilses og serviceres.


Lutze Process Denmark fandt en løsning

Dansk Anlægsteknik er stiftet af Lars M Pedersen og Carsten Johansen i januar 2021. Lars Møllegård Pedersen driver firmaet Vejstrup Maskinstation, mens Carsten Johansen er afdelingsleder ved Hans H. Pedersen ApS i Gislev. 

”Vi har sat stor pris på samarbejdet med Lutze Process Denmark, der fra vores første dialog var helt med på, hvad det var for en vejeløsning, vi havde brug for at integrere i vores anlæg. De fandt frem til en virkelig god båndvægt, som opfyldte de behov, vi stillede til både præcis vejning og nøjagtig afregning over for vores kunder,” siger Lars M Pedersen og Carsten Johansen.


Vejeløsninger 

Lutze Process Denmark har sammen med Lutze Group et samarbejde med Siemens om båndvægte og vejeløsninger i Skandinavien, Tyskland, Holland og Belgien. Båndvægte er ideelle, hvis man ønsker at kende og optimere sit produktionsflow, eller hvis man har behov for en tjekvejning/afregnings godkendt vejning til slutkunden. Båndvægte kan også benyttes til automatisk materialedosering.

Systemet kan implementeres i eksisterende anlæg og styringer, og det kan ganske enkelt aflæses lokalt som stand-alone installation. Hvis man har flere anlæg kørende på forskellige lokationer, kan de med ekstra hardware opsættes til at aflevere data i skyen, så disse kan aflæses hjemme fra kontoret.


Udvalgte PARTNERS produkter

Udvalgte PARTNERS ydelser

Udvalgte PARTNERS arrangementer

reklame