Dit abonnement er suspenderet pga. manglende betaling. Betal venligst din faktura, som du finder her.

Nyheder

Teenage-entreprenør med blus på alle lamper

27. feb. 2023 | Indrykket af Stemas A/S

Mikkel Frich ved Ringkøbing købte en minilæsser og blev udlært i fødevarebutik – nu har han udvidet med en fuld-gejlet Wacker Neuson-gravemaskine

Del artiklen:

Rigtig mange i Ringkøbing-området har fået øje på, at Mikkel Frich kan lidt af hvert. Alt fra græsplæner til flisebelægninger og gravning til kloak. Men han er nu også til at få øje på. Den blot 19-årige entreprenør bag firmaet Frich Have & Anlæg har netop købt sig en flunkende ny gravemaskine, som foruden at grave, også kan blinke om kap med de fleste diskotek-lysshows.

”Jeg skal somme tider sidde i maskinen 25 timer i løbet af en uge. Så skal det altså være lidt sjovt. Og det er altid fedt at se folk vende sig for at kigge en ekstra gang, når jeg arbejder med maskinen”, forklarer Mikkel Frich.


Langt fra standard

Den nye i maskinparken er en Wacker Neuson ET18 graver, som salgskonsulent Peter Røjkjær hos Stemas A/S har leveret med en kampvægt omkring de to tons. Men Mikkel Frichs maskine er langt fra standardudgaven.

Pedalerne i bunden er afmonteret, og alle funktioner er flyttet op i joysticks. Maskinen har masser af ekstra arbejdslys, men også positionslys i forskellige farver både foroven og forneden. Inde i kabinen har Mikkel Frich et behageligt rødt lys. Og så har graveren også blitz-blink. Det har mekaniker Peter Hvass på Stemas’ værksted i Hadsten haft fingrene i, så Mikkel Frich nu kan ændre blitz-frekvensen ved tryk på en knap i kabinen.

Foruden en lang række standard-features, som maskinen er født med, har den tillige fået centralsmøring, og Stemas har leveret den med både Compacttilt, Moba-maskinstyring og skovle fra maskinfabrikken JST.


Weidemann-rød

Den nye gravemaskine holder i øvrigt ikke den officielle gule Wacker Neuson-farve. Den unge entreprenør bestilte nemlig også lige en omlakering, så den totalt matcher hans røde Weidemann 1390-minilæsser, som han købte hos Stemas for et års tid siden.

Det er små tre år siden, Mikkel Frich lagde an til at blive selvstændig med maskiner og masser af opgaver, ikke mindst for sommerhusfolket i Søndervig-området. Men han er faktisk butiksuddannet hos Meny Fødevaremarked i Søndervig. Sideløbende med uddannelsen, kørte han i fritiden rundt med en havetraktor og en vogn og slog græs for folk og virksomheder.

”Jeg har altid godt kunnet lide at gejle mine maskiner. Også den store plæneklipper, som blev forsynet med masser af lys”, siger Mikkel Frich, som om kort tid ikke længere er teenager. Han fylder 20 år i marts.


Billedtekster:

1.

Den kendte Wacker Neuson-kulør er gul. Men Mikkel Frichs nye ET18-minigraver er blevet rød som Weidemann-læssemaskinen.

2.

Masser af lys, Compacttilt, Moba-maskinstyring, centralsmøring og andet ekstra udstyr. Alt sammen er med til at ”gøre det lidt sjovt” at køre maskine, som Mikkel Frich udtrykker det. 

3.

Mikkel Frich er stadig teenager lidt endnu. Han fylder 20 i marts. Men han har godt gang i alskens opgaver med Frich Have & Anlæg – og nu en ny Wacker Neuson-graver.

4.

Der breder sig lidt diskotekstemning i maskinhuset, når den nye Wacker Neuson ruller ind.

5.

De traditionelle pedaler er fjernet fra bunden, og Mikkel Frich har alle maskinens funktioner samlet i joysticks.



OBS! Når du gemmer kommentaren vil du modtage en mail med et link til aktivering. Din kommentar vil først blive vist når du har aktiveret den. Din email adresse vil selvfølgelig ikke blive vist!

Hold en god tone

Undgå personlige angreb og indlæg af markedsføringsmæssig karakter i kommentarerne.
Brug kun links i kommentarerne, såfremt det er relevant.

OBS.: Debatten modereres af portalens redaktion. Trusler, injurier eller andre lovstridige indlæg fjernes konsekvent.


Tak for din kommentar!

Vi er dog ikke helt færdige endnu. Vi har sendt dig en mail med et link til aktivering af din kommentar. Først når du har brugt linket vil din kommentar blive synlig på hjemmesiden.

Har du ikke fået en mail i løbet af 10 minutter kan det være fordi din mail service har frasorteret den som spam.

Udvalgte PARTNERS produkter

Udvalgte PARTNERS ydelser

Udvalgte PARTNERS arrangementer

reklame