Dit abonnement er suspenderet pga. manglende betaling. Betal venligst din faktura, som du finder her.

Nyheder

Takeoff både sommer og vinter med redskaber til græs og sne

24. mar. 2023 | Indrykket af Stemas A/S

To styk Weidemann er landet i Bornholms Lufthavn

Del artiklen:

Tidlig morgen. Der er sol over Gudhjem, og stik modsat på øen gør DAT DX031 klar til at rulle ud på den to kilometer lange runway. Weidemann 3080 gør klar til at rulle ud på de store, grønne arealer. Hvis sne gør lufthavnens forplads og parkeringspladser hvide, er de to Weidemann-maskiner endnu tidligere på færde. Så skal der ryddes, til passagerne kommer for at boarde dagens første afgang mod København.

”De to hjullæssemaskiner har afløst noget andet maskineri, der lignede ”engang”. Vi prøvede også maskiner af et andet mærke, men Weidemann viste sig utroligt lette bare at sætte sig i og bruge. Vi har omkring 20 medarbejdere, der nemt skal kunne hoppe i en maskine og rydde sne. Vores nye Weidemann er enkle maskiner. Når man kender den ene, kender man også den anden”, forklarer Martin Rotvit, som er den ene af Bornholms Lufthavns fire driftsledere.


Mange redskaber

De to Weidemann blev valgt i samråd med salgskonsulent Jens Andersen fra den danske Weidemann-importør, Stemas A/S. Da Martin Rotvit havde skitseret lufthavnens behov, faldt valget på den godt og vel fem tons tunge model 3080. 

”Vi har ganske mange redskaber, som maskinerne skal kunne bruge. Sneplov, kost, tre forskellige græsklippere og pallegafler, som skal kunne skiftes så simpelt og hurtigt som muligt. Stemas’ servicepartner på Bornholm, Flemming Kofod hos Munkedal Service, fik alle redskaberne med sig hjem, og så sørgede han for at tilpasse hydraulik og hurtigskift. Det fungerer upåklageligt”, fortæller Martin Rotvit.

”Det er ganske simpelt og tager ingen tid at skifte mellem kost og sneplov. Heller ikke for de medarbejdere, der ikke kører ret meget i læssemaskinerne. Samtidig er der et rigtig godt overblik, når vi kører med redskaberne, og maskinernes knækstyring gør dem nemme at manøvrere. Blandt også når der skal fejes på en godt fyldt parkeringsplads”, siger driftslederen.


Ens og forskellige

Selv om de to Weidemann 3080’ere er ens og dermed nemme at skifte imellem for alle lufthavnens medarbejdere, så er de forskellige på et afgørende punkt: Den ene er Weidemann-rød i den tyske producents originale farve. Den anden er gul.

”Vi købte først en, og da den viste sig helt at leve op til forventningerne, købte vi en mere. Men på grund af strammere regler om gul farve på køretøjer, der kører tæt på landingsbane og forplads, fik vi den anden Weidemann til at blive gul. Så nu har vi to nøjagtig ens maskiner, bortset fra at den ene er rød og den anden gul”, siger driftsleder Martin Rotvit.

Weidemann 3080 er udstyret med 75 hk-dieselmotorer fra Deutz.

Bornholms Lufthavn har tæt på et halvt hundrede afgange og ankomster til og fra København om ugen. Det er DAT – Danish Air Transport – der står for flyvningerne til og fra Bornholm, og foruden København er der også ruter til Billund og Aalborg. 


Billedtekst:

Ready for takeoff. To nye Weidemann 3080-hjullæssere i Bornholms Lufthavn. Den ene i Weidemanns kendte røde farve, den anden i lufthavns-gul, men ellers helt ens. Fra venstre er det Stemas’ salgskonsulent Jens Andersen, Stemas-servicepartner Flemming Kofod fra Munkedal Service, lufthavnens driftsleder Martin Rotvit og Stemas’ tekniske chef Henrik Bach Jensen.


Kataloger m.v.

OBS! Når du gemmer kommentaren vil du modtage en mail med et link til aktivering. Din kommentar vil først blive vist når du har aktiveret den. Din email adresse vil selvfølgelig ikke blive vist!

Hold en god tone

Undgå personlige angreb og indlæg af markedsføringsmæssig karakter i kommentarerne.
Brug kun links i kommentarerne, såfremt det er relevant.

OBS.: Debatten modereres af portalens redaktion. Trusler, injurier eller andre lovstridige indlæg fjernes konsekvent.


Tak for din kommentar!

Vi er dog ikke helt færdige endnu. Vi har sendt dig en mail med et link til aktivering af din kommentar. Først når du har brugt linket vil din kommentar blive synlig på hjemmesiden.

Har du ikke fået en mail i løbet af 10 minutter kan det være fordi din mail service har frasorteret den som spam.

Udvalgte PARTNERS produkter

Udvalgte PARTNERS ydelser

Udvalgte PARTNERS arrangementer

reklame