Abonnementsartikel

To nye læssemaskiner fra den prisvindende DL-7 serie fra Doosan Infracore er blevet lanceret.

I december 2020 lancerede den sydkoreanske maskinfabrikant Doosan Infracore de første syv maskiner af DL-7 serien. Nu tilføjes to yderligere.

De nyeste skud på stammen hedder DL220-7 og DL250-7, og ligesom de eksisterende modeller i serien udkommer de to tilføjelser i Doosan Infracores nye prisvindende design og med en ny motor, der lever op til de nye Stage V emissionskrav.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Samtlige modeller i serien er som standard udstyret med en tredje spoleventil med indstilleligt flow og spærrefunktion. En fjerde spoleventil kan installeres ved behov. Motoren er mere effektiv end tidligere generationer og tilbyder fem procent bedre brændstofudnyttelse.

Standardskovlen på DL220-7 og DL250-7 har en kapacitet på henholdsvis 2,3 og 2,5 kubikmeter, og i forhold til den gamle DL-5 serie har operatøren et bedre udsyn, da man har installeret et 14 procent større vindue i maskinerne og reduceret størrelsen på blinde vinkler.

rich-media-2
Den anden af to tilføjelser til DL-7 serien er DL250-7 som ligesom resten af modellerne i serien er udstyret med en ny motor, der lever op til de nye Stage V emissionskrav. Pressefoto.