Abonnementsartikel

Til januar fejrer Scantruck ti års jubilæum for den populære udstilling i Skive.

Siden Scanmek blev 'født' i 2009 hos Scantruck i Skive er udstilling vokset. Når portene slås op for ScanMek 2018 fredag den 19. og lørdag den 20. januar, er det tiende gang, der holdes ScanMek.

- ScanMek er vokset i både omfang, besøgstal og det antal maskiner, der er blevet tradition for, at der gives håndslag på under messen. Men det grundlæggende koncept er det samme. Vi vil gerne præsentere både nuværende og kommende kunder for de nyeste maskiner fra vore mange agenturer. Og samtidig skabe et mødested for fagfolk, uanset om de kommer fra landbruget, bygge- og anlægsbranchen eller industrien, siger salgschef Claus Bjerregaard, Scantruck.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Masser af maskiner

Scantruck er importør og forhandler af en række af de mest markante maskinmærker. Komatsu byder på hele sortimentet af entreprenørmaskiner. Manitou er i front på verdensplan, når det gælder teleskoplæssere, truck og lifte.

Weycor og Mustang er to af de helt store mærker blandt de små læssemaskiner. Også irske McCloskey, som producerer knuse- og sortereanlæg, vil markere sig tydeligt på ScanMek.

Scantrucks nyeste agentur, de tyske lifte fra PB Platforms, fik debut i fjor og er naturligvis med på ScanMek igen.

Foruden egne produkter, lader Scantruck også en række underleverandører komme til med deres forskellige udstyr og tilbehør til maskinerne.

I oktober valgte Scantruck at afholde et Scanmek Øst i afdelingen ved Ringsted, og virksomheden fortalte dengang, at Scanmek ligeledes vil blive en årligt tilbagevendende begivenhed.