Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
HM Entreprenør sælger ud af overskudsmateriel efter opkøb af konkursramt konkurrent
Da Harry Andersen & Søn rendte ind i svære tider og blev erklæret konkurs i efteråret, meldte HM Entreprenør sig hurtigt som køber. Michael Mortensen, der er indehaver af HM Entreprenør udtaler, at han planlægger at videreføre og færdiggøre igangværende projekter.
Da Michael Mortensen ekspedit fik Harry Andersen & Søn i sigtekornet var det imidlertid ikke firmaets inventar eller kundekartoteket, der primært vakte hans interesse, men hovedsageligt muligheden for at overtage erfarne medarbejdere, som Michael Mortensen efterfølgende trak fra Grindsted til Horsens.
Overtagelsen af konkursboet medførte dog en del overskudsmateriel, som ikke indgår i HM Entreprenørs forretning og derfor skal sælges på auktion.
- Udover at slippe for alt besværet ved at sælge overskudsmateriellet er auktionsprocessen transparent, da bud og priser vises åbent. Dette skaber tillid hos køberne og kan bidrage til en retfærdig og gennemsigtig salgsproces, og vi slipper selv for at bruge interne ressourcer på at sælge de hundredevis af varer enkeltvis. Ved at sælge overskudsmateriel på auktion frigøres vores lagerplads, hvilket kan reducere lageromkostningerne og optimere HM Entreprenørs ressourceanvendelse, siger Michael Mortensen.
Interesserede kan byde på de omtrent 300 lots mandag den 11. december. Auktionen omfatter entreprenør- og landbrugsmaskiner, herunder sneryddere, minigravere, traktorer, m.m.