Dit abonnement er suspenderet pga. manglende betaling. Betal venligst din faktura, som du finder her.

Nyheder

Åbent hus klarede det der ikke var under juletræet

3. jan. 2020 | Indrykket af Stemas A/S

Traditioner holdt i hævd hos Stemas’ jule-åbent-hus

Del artiklen:

Nej, der var ikke en Weidemann-læssemaskine under juletræet. Heller ikke en Ammann-tromle. End ikke en pladevibrator. Derfor benyttede en del maskinfolk muligheden for selv at opfylde ønskerne, da Stemas trak i jule-antræk og slog portene op til det traditionsrige jule-åbent-hus i hovedkvarteret ved Hadsten. 

”Man kan jo ikke få alt, hvad man ønsker sig. Men så kan man selv købe det, og det var der ganske mange, der gjorde. Både nye og brugte maskiner og en del udstyr. Og rigtig fint vejr med solen på besøg gjorde sit til, at stemningen var rigtig fin. Jeg har indtryk af, at der nok var lidt flere besøgende, end vi er vant til mellem jul og nytår”, fortæller sælger Poul C. Pedersen hos Stemas. 

Sammen med kollegerne tog han imod på værkstedet, som i dagens anledning var omdannet til julestue. Et par hundrede tog imod invitationen til at ryste juleriet af sig til fordel for en god maskinsnak garneret med pølser fra grillen og fadbamser eller sodavand, alt efter ønske. 

Alle mærker

Alle Stemas’ importmærker var naturligvis rigt repræsenteret til arrangementet. Læssemaskiner fra Weidemann, stort og mindre komprimeringsmateriel fra Ammann, generatorer fra Himoinsa og naturligvis også gravemaskiner fra Yanmar, som Stemas er salgs- og servicepartner for.  

Foruden alle herlighederne, der kunne handles om, bød Stemas også på varer til foræringspris. Det betød, at mange gæster kunne drage hjem med små gaver i form af merchandise, som man i nogle tilfælde dog først skulle gøre sig fortjent til. Det kunne man gøre ved at svinge hammeren og slå hovedet på sømmet på en stor sømblok.  

Udvalgte PARTNERS produkter

Udvalgte PARTNERS ydelser

Udvalgte PARTNERS arrangementer

reklame