Lyt til artiklen:

Mig & Min Maskine: Karl Erik og hans 82-tons Liebherr holder dumperne beskæftiget

00:00
Hastighed: ???x
03:40

Abonnementsartikel

Når det går bedst, flytter Karl Erik Pedersen fra M.J. Eriksson 1000 tons jord i timen med sin Liebherr 978 SME.

- Det, jeg godt kan lide ved maskinen, er størrelsen. Der sker en hel del, når man arbejder med den. Man får flyttet mange kubikmeter.

Sådan lyder ordene fra maskinfører ved M.J. Eriksson Karl Erik Pedersen, som Maskinteknik møder i en grusgrav nær Kolding i forbindelse med serien "Mig & Min Maskine."

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den 56-årige løgstørianer og hans tro væbner - en 82 tons tung Liebherr 978 SME er da rigtig nok også uhyre effektive til at flytte jord.

rich-media-2
Karl Erik Pedersen har kørt gravemaskine for M.J. Eriksson i 15 år. Foto: Tim Søgaard.

- Når det går bedst, er vi oppe og flytte 1000 tons i timen, siger Karl Erik Pedersen.

Ved hjælp af den enorme skovl, der kan rumme syv kubikmeter, holder han godt gang i de fire "små" dumpere, der pendulerer hastigt frem og tilbage på pladsen for at følge med Liebherr'ens effektivitet.

Egentlig er dumperne slet ikke små, men det ser sådan ud, når Karl Erik Pedersen fylder dem op med blot to skovlfulde.

rich-media-3
Syv kubikmeter kan skovlen rumme. Foto: Tim Søgaard.

Han fik maskinen i sommer, men i og med at den er nogenlunde mage til de to foregående, han har haft, har der ikke været nogen lang indkøringsperiode. 15 år har han kørt gravemaskine for M.J. Eriksson.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Den seneste kørte 17.500 timer på de syv-otte år, jeg havde den, fortæller Karl Erik Pedersen.

Service i top

Og det er vigtigt med en stabil maskine. For hvis Karl Erik holder stille, gør de andre det som regel også.

- Grunden til, at det skulle være en Liebherr, er, at servicen fra Johs Møllers Maskiner er fantastisk. Det er meget vigtigt, når det gælder lokomotivet på holdet. Det hele går i stå, når den stopper, og man kan ikke bare køre over til naboen og hente en mage til. Så det er vigtigt, at man har et godt serviceteam bag sig, siger han.

rich-media-5
Foto: Tim Søgaard.

Det er da heller ikke småjobs med en løs tidsplan, som Karl Erik og Liebherr'en beskæftiger sig med.

- Den her størrelse maskiner kommer ud til store projekter med meget jord. Lige for tiden kører vi i en grusgrav og tager overjord af. Og så er det ellers motorvejsbyggerier, store fabrikshaller og den slags, vi bruger dem til, fortæller han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Komforten er det bedste

Gravemaskinen er udstyret med en V8-motor med 450 hestekræfter, og den flytter 1000 liter olie på pumperne i minuttet.

Mig & Min Maskine: Nicolaj i rendegraveren er byggepladsens perfektionistiske multitool

Se også:

Mig & Min Maskine: Nicolaj i rendegraveren er byggepladsens perfektionistiske multitool

Til at bestige maskinen har KST installeret en udtrækkelig stige. Bælterne er halvanden meter høje, så det er ganske forståeligt.

Det bedste ved maskinen er imidlertid den komfort, Karl Erik Pedersen oplever, når han sætter sig i førerhuset.

rich-media-8
I øjeblikket er Karl Erik Pedersen og Liebherr'en i færd med at tage overjord af i en grusgrav ved Kolding. Foto: Tim Søgaard.

- Kabinen på en Liebherr i den her størrelse er lidt større, end den er på tilsvarende maskiner fra andre mærker. Faktisk er den 15 centimeter bredere som standard, og det er et stort plus, når man bruger så mange timer i den, som man gør, siger han.

- Der er komforten, der er det fedeste ved maskinen. Det er jo meget ligesom en personbil nu om dage med klimaanlæg, coming home/leaving home lys og stor lyspakke. Nat bliver til dag, når man tænder lyset på den, og det kan i øvrigt blændes op og ned, som man ønsker det.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Har du et bud på en maskinfører eller en spændende maskine, vi skal sætte fokus på i Mig & Min Maskine? Så skriv til redaktionen på redaktion@maskinteknik.dk