Den kan spotte, hvis du mangler en sikkerhedshjelm, eller hvis du befinder dig et farligt sted på byggepladsen - altså smart teknologi. Alt sammen ud fra en grundlæggende tanke om, at overvågningen øger sikkerheden og er for medarbejdernes bedste.

Teknologiske løsninger vinder frem, og der er mange positive aspekter forbundet med ny, smart teknologi, som både kan være en fordel for medarbejdere og ledelsen. Men når den nye kollega hedder AI, følger der samtidig en række etiske overvejelser med. Det forklarer seniorforsker på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) Jeppe Ajslev.

- Der er ofte fokus på, hvad teknologierne kan betyde for virksomhedens effektivitet, sikkerhed eller arbejdsmiljøledelse. Men mange arbejdspladser glemmer et vigtigt etisk princip: Man bør ikke tage hånd om nogen imod deres vilje. Så selvom ledelsen tænker, at overvågningen er der for medarbejdernes sikkerhed, så er det for eksempel vigtigt at medtænke trivsel og indflydelse, siger han.

Derfor påpeger Jeppe Ajslev også, at netop spørgsmålet om magtrelationen i implementering af ny arbejdsmiljøteknologi ikke tidligere er beskrevet i arbejdsmiljøforskningen. Han mener, at vi som samfund skal være meget mere bevidste om, hvad vi får med ind ad bagdøren, når vi inviterer teknologien ind ad fordøren.

- Det er endnu ikke blevet undersøgt, hvordan overvågningsteknologi påvirker magtforholdet i organisationen. Hvem mister indflydelse, og udøver man magt over andre, som man ikke udøver over sig selv? Det er problemstillinger, som bliver mere og mere relevante, i takt med at teknologien vinder indpas på arbejdspladserne, siger han.

Checkliste kan sætte etik i system

Overvågningsteknologi kan være alt fra videooptagelser med tilknyttede AI-baserede software til GPS-tracking. Teknologier kan for eksempel overvåge sikkerheden på en byggeplads eller koordinere dagligdagen blandt lagerarbejdere ved at arbejdet sættes i system.

- Vores undersøgelse viser, at vi især mangler at forholde os til menneskelige og arbejdsmiljømæssige konsekvenser. Det kan for eksempel være medarbejderes muligheder for privatliv, oplevelsen af mening og indflydelse, men også muligheden for menneskelig interaktion og vedligeholdelsen af gode relationer imellem ledere og medarbejdere, siger Jeppe Ajslev.

For at give arbejdspladserne et redskab til at sætte deres etiske overvejelser i system har forskerne udviklet otte etiske spørgsmål, der er baseret på deres analysearbejde fra studiet.

- Målet er at skabe bedre rammer for at bruge teknologien fremadrettet, hvor vi husker mennesket, lederen og medarbejderen, siger Jeppe Ajslev.

På arbejdspladserne kan man bruge spørgsmålene som en etisk checkliste, hvis man overvejer at indføre teknologi på arbejdspladsen.

- Er du leder, kan du stille dig selv spørgsmålet om, hvilke arbejdssituationer du selv ville lade dig overvåge i, men også hvornår du ikke ville bryde dig om det. Forhåbentlig kan det være med til, at både medarbejdere og ledelse tænker over en hverdag, hvor teknologi for eksempel er blevet en fast siddemakker på kontoret eller ude på lageret, siger Jeppe Ajslev.