Lyt til artiklen:

AMU Nordjylland-elever vandt Skills for bygningsstruktører

00:00
Hastighed: ???x
01:41

Abonnementsartikel

Bygningsstruktørlærlingenes opgave var at lave et brofag hver og støbe pyloner og brodæk i beton.

Det blev eleverne Christian Seager Jensen og Niclas Friis Knudsen fra AMU Nordjylland, der vandt DM i Skills for bygningsstruktører.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra arrangøren, SkillsDenmark.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Danmarksmesterskabet for unge fra erhvervsuddannelsen blev i år holdt på Dyrskuepladsen i Roskilde, hvor cirka 280 unge kæmpede for at blive den bedste inden for deres fag, som der i alt var 47 af.

Danmarks dygtigste

Christian Seager Jensen er lærling hos M. Thomsen Støtt A/S, mens Niclas Friis Knudsen er lærling hos HME A/S Byg og Entreprenør.

At elever fra AMU Nordjyllands bygningsstruktøruddannelse vinder Skills-guld, er nu sket for andet år i træk.

Det skriver AMU Nordjylland i et opslag på deres Facebook-side.

Udfordrende opgaver møder deltagerne ved DBL 2024

Se også:

Udfordrende opgaver møder deltagerne ved DBL 2024

- Niclas og Christian leverede en toppræstation, da de konkurrerede med bygningsstrutørlærlinge fra hele landet om at vise, hvem der kunne bygge den bedste bro med pyloner og brodæk, skriver skolen i opslaget.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Deltagerholdene skulle lave et brofag hver og støbe pyloner og brodæk i beton. Niclas og Christian fik demonstreret, at de er skarpe på alt fra at overholde mål i opgaven til at levere en pæn og jævn betonoverflade. Dommerne kvitterede ved at kåre dem til Danmarks dygtigste bygningsstruktørlærlinge. Kæmpe tillykke til Niclas og Christian og deres mestre, skriver skolen videre.

rich-media-4
Alle vinderne i 47 fag ved DM i Skills 2024. Foto: Lasse Lagoni.

DM i Skills 2024 blev afholdt fra 18. til 20. april.