Lyt til artiklen:

Bay Christensen-lærling tog trofæet med hjem fra DBL 2024

00:00
Hastighed: ???x
01:09

Abonnementsartikel

Lærling hos Bay Christensen Jesper Volder vandt dette års udgave af Danmarks Bedste Lærling, der blev afholdt i forbindelse med DM i Skills.

Det blev Jesper Volder, der er i lære som entreprenørmaskinmekaniker hos Bay Christensen i Rønnede, der løb med titlen som Danmarks bedste lærling ovenpå tre udfordrende dage ved DM i Skills, der blev afholdt i Roskilde.

Jesper Volder tog titlen foran Steffen Skriver Pedersen fra V. Løwener, Jacob Søgaard Nielsen fra Zeppelin Skejby og Søren Sandager Nielsen fra Hydrema Center Nord.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Vinderen fortæller efter præmieoverrækkelsen, at han er stolt af sin præstation.

- Det har været tre gode dage med en masse spændende opgaver og udfordringer. Det har også været nogle pressede dage. Men det har været rigtig gode dage, siger Jesper Volder.

Deltagerne dystede i fejlfinding og -løsning på fire forskellige maskiner. Maskinerne var en gravemaskine fra Caterpillar, en gravemaskine fra Wacker Neuson, en redskabsbærer fra Egholm og en gaffeltruck fra Jungheinrich.

rich-media-3
Jesper Volder var en stolt mand efter præmieoverrækkelsen. Foto: Maskinleverandørerne.
rich-media-4
Foto: Maskinleverandørerne.