Dit abonnement er suspenderet pga. manglende betaling. Betal venligst din faktura, som du finder her.

Nyheder

RIB søger stærk salgsprofil på Sjælland

8. jan. 2019 | Indrykket af RIB Software

Vi søger en dygtig sælger til salg af software-løsninger i byggebranchen.

Del artiklen:

Om dig

Vi søger en dygtig Senior Business Consultant til at udvikle vores forretning overfor det professionelle byggeri i Storkøbenhavn og Sjælland. Du har erfaring med B2B-salg og har den salgsmæssige værktøjskasse i orden. Din indgangsvinkel til jobbet kan også være en baggrund fra byggeriet, hvor du har haft en kommerciel position. Du har forståelse for, at et godt salg kræver udbytte for såvel sælger som køber. Du trives i et performanceorienteret miljø, hvor du gør en forskel hver dag og skaber resultater gennem flid, positiv energi samt målrettede og velstrukturerede indsatser. Du har styr på din pipeline og dine møder, og du evner at skabe gode oplevelser. Du er selvstændig, handlekraftig og i stand til at sætte dig i dine kunders situation. Som Senior Business Consultant repræsenterer du RIB A/S og vores værdier hos alle vores kunder. 

Om jobbet

Med reference til vores salgschef får du ansvar for nye såvel som eksisterende kunder i dit eget distrikt. Som Senior Business Consultant får du ansvaret for både specifikke projekter og nøglekunder. Du bliver en del af det største kundecenter for IKT-løsninger i Danmark. Vi arbejder i selvstyrende teams og du får mulighed for at arbejde sammen med resultatorienterede kolleger i den forretningsenhed, der dækker Sjælland og øerne. Nogle har fokus på salg, andre på rådgivning, projektledelse og undervisning. Fokus i denne stilling er på salg, herunder udvikling af gode relationer hos vores kunder. Du evner at sætte dig ind i vores kunders hverdag og deres udfordringer, og du formår at visualisere udbyttet og den gode forretning ved at anvende vores teknologier og vores kunderådgivning. 

Du behøver ikke at have erfaring fra en IT-virksomhed, men vi ser gerne, at du har et indblik i det professionelle byggeri, og forventer at du hurtigt kan sætte dig ind i udfordringerne omkring dette. Du er produktiv, resultatskabende, igangsættende og du evner at analysere, reflektere og skabe varige relationer. 

Nøgleopgaver som Senior Business Consultant

· Canvas, leadhåndtering og kundemøder 

· Håndtering af salgsprocessen (Solution Selling) 

· Udvikling af nye kundekontakter 

· KAM: Etablering, udvikling og optimering af KAM-kunder 

· Rapportering på KPI’er i forhold til budget 

· Forhandling og lukning 

· Sparring med resten af organisationen 


Om os

RIB Software er en global IT-virksomhed med mere end 1.000 ansatte. RIB A/S udvikler og drifter markedets bredeste pallette af IKT-værktøjer fra projektweb, udbudsplatform og proces-optimeringsværktøjer under navnet Byggeweb med mere end 263.000 brugere fordelt over 7.000 virksomheder. Vi er en dynamisk virksomhed i vækst, der har kunden i centrum og leverer målbare resultater og forbedret kommunikation til gavn for alle i det professionelle byggeri. 

Vi tilbyder

Vi tilbyder en attraktiv lønpakke efter kvalifikationer baseret på basisløn, provision, og pensionsordning. Kørsel honoreres efter statens takster. Dit daglige arbejde vil primært foregå ude hos kunderne kombineret med arbejde fra kontoret i København og hjemmearbejdsplads. 

Søg stillingen

Send en motiveret ansøgning og dit CV til Salgschef Klaus Hansen via nedenstående link "Søg jobbet her". 

Ansøgningsfrist

Snarest muligt, og vi indkalder løbende. 

Tiltrædelse

Snarest muligt. 

Søg jobbet her  


OBS! Når du gemmer kommentaren vil du modtage en mail med et link til aktivering. Din kommentar vil først blive vist når du har aktiveret den. Din email adresse vil selvfølgelig ikke blive vist!

Hold en god tone

Undgå personlige angreb og indlæg af markedsføringsmæssig karakter i kommentarerne.
Brug kun links i kommentarerne, såfremt det er relevant.

OBS.: Debatten modereres af portalens redaktion. Trusler, injurier eller andre lovstridige indlæg fjernes konsekvent.


Tak for din kommentar!

Vi er dog ikke helt færdige endnu. Vi har sendt dig en mail med et link til aktivering af din kommentar. Først når du har brugt linket vil din kommentar blive synlig på hjemmesiden.

Har du ikke fået en mail i løbet af 10 minutter kan det være fordi din mail service har frasorteret den som spam.

Udvalgte PARTNERS produkter

Udvalgte PARTNERS ydelser

Udvalgte PARTNERS arrangementer

reklame