Lyt til artiklen:

Få millimeter gjorde forskellen under bromontering

00:00
Hastighed: ???x
03:59

Abonnementsartikel

Det var et større præcisionsarbejde at få elementerne på plads til en ny stibro, der snor sig mellem dalens trætoppe.

Lyden af periodevis banken mod metal og svejsemaskiner blander sig med den sprøde lyd af raslende blade i vinden.

Der er et væld af træer i Grejsdalen i Vejle, og i det bakkede landskab - tværs over jernbanen - står nu det meste af en helt ny stibro af stål, som CG Jensen er i gang med at sætte op for Vejle Kommune.

Artiklen fortsætter efter annoncen

130 meter lang bro

Det er ikke længe siden, at monteringen af den i alt 130 meter lange og tre meter brede stibro gik i gang. Det skete aftenen før Kristi Himmelfart, hvor det første - og længste - stålelement blev leveret. I bredden fyldte lasten 4,60 meter og i længden 37 meter.

- Så det har været lidt en kunst at få den herned gennem de smalle veje i Grejsdalen, fortæller CG Jensens projektleder Jesper Juel Pedersen til Maskinteknik.

rich-media-2
Projektleder Jesper Juel Pedersen. Foto: Tina Moesgaard.

Forinden blev en 750 tons mobilkran kørt ind på det lille område og samlet.

- Det gjorde BMS for os, og det var de rigtig, rigtig gode til, fortæller han.

Derefter gik løftearbejdet af de i alt syv stålelementer i gang, og da folkene nåede til det længste element, var der ikke et - men fire steder - der skulle gå op i en højere enhed.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Boltesamlet på midten

CG Jensens folk gik i gang med projektet i efteråret, da de havde gravetilladelse ved Banedanmark. Her rammede de pælene og støbte fundamenterne.

Efter en pause vendte stålafdelingen tilbage for at gøre klar til monteringen af broen, som fandt sted hen over Kristi Himmelfartsdagene.

rich-media-4
Stibroen er cirka 10 meter høj. Foto: Tina Moesgaard.

Stibroens længste element er cirka 30 meter og kurver hen over jernbanen. Derudover består broen af seks mindre elementer og otte vederlag: to endevederlag, der er de vægge, som broen støtter af på og holder den på plads, og seks vederlag til at bære søjlerne.

- Det, der var specielt ved at samle elementet, var, at den er boltesamlet på begge sider af jernbanen. Der er fire steder på broelementet, hvor der er boltekranse og ligeledes på søjlerne, som skulle passe sammen, fortæller projektlederen.

Derfor - da det omkring 30 meter lange, kurvede broelement blev løftet - krævede det stor præcision at få på plads.

Artiklen fortsætter efter annoncen

rich-media-6
Stibroens stålelementer er produceret i Polen. Foto: Tina Moesgaard.

- Vi var lidt spændte, for da vi løftede elementet, havde vi tre løftepunkter, så den hang rigtigt for os. Rammen og midtpunktet havde 50 procent af vægten og resten havde 25 procent hver. Så boltede vi den ene ende fast og sænkede bagefter den anden ende ned, fortæller projektleder Jesper Juel Pedersen.

- Og det passede. Det er faktisk det, jeg er mest imponeret over. Der er få millimeter fra bolt til hul, og gik det bare galt et sted..., siger han.

Solidt samarbejde

Selvom det meste af broen er på plads, er der stadig arbejde tilbage for CG Jensens folk at udføre inden aflevering.

Foruden sammensvejsninger af stålbroen mangler de sidste af broens rækværker at blive sat op.

rich-media-7
Under rækværket i den ene side af broen bliver der monteret lys. Foto: Tina Moesgaard.

Derudover mangler nogle chikaner i den ene ende af stibroen, en overgang fra bro til grussti i den anden ende og kunststofbelægning på de dele af broen, hvor der i øjeblikket bliver svejset i de hvide svejsetelte.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det, jeg er rigtig, rigtig stolt af, er både det interne samarbejde med vores rammeafdeling, vores betonafdeling og stålafdeling, de dygtige stålfolk, som har samlet broen - både nat og dag faktisk. Og ikke mindst samarbejdet med Vejle Kommune, Banedanmark og Cowi, siger projektleder Jesper Juel Pedersen.

Stibro af stål skal sno sig som en slange i det jyske terræn

Se også:

Stibro af stål skal sno sig som en slange i det jyske terræn

- Så vi er mange folk, som har arbejdet sammen om det her, for at det lykkes og ender med at blive et godt resultat, siger han.

Stibroen i Grejsdalen står til aflevering lørdag 8. juli 2023.

rich-media-10
Herfra løftede mobilkranen broelementerne på plads. Foto: Tina Moesgaard.