Lyt til artiklen:

- Det er en uddannelse med mange muligheder

00:00
Hastighed: ???x
03:14

Abonnementsartikel

Lærling Søren Nielsen fra Hydrema ser frem til tre gode dage med masser af fejlfinding og spændende dyster, når han deltager i konkurrencen om at blive Danmarks bedste lærling.

Søren Nielsen har altid godt kunnet lide at skrue. Det gælder i alt fra landbrugsmaskiner til biler og entreprenørmaskiner.

Han har også altid syntes, at entreprenørverdenen var spændende.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Så hvorfor ikke kombinere de to ting? Så får man lidt af det hele. Du får noget indsigt i hverdagen, som et entreprenørfirma har, samtidig med at du kan fordybe dig i din interesse for at skrue i maskiner, siger Søren Nielsen.

Det var grunden til, at han valgte at blive entreprenørmaskinmekaniker og endte i lære hos Hydrema Center Nord i Støvring.

Her går dagene med at reparere på alle Hydremas forskellige maskiner. Derfor er der aldrig to dage, der er ens, fortæller han.

- Det fedeste ved jobbet er, at man har en meget varieret hverdag og kommer ud og prøver en masse forskelligt af. Om det er hydraulik, elektronik, motorer eller transmissioner, vi arbejder på, så laver vi sjældent det samme, siger Søren Nielsen.

rich-media-2
Den unge lærling elsker de varierede arbejdsopgaver hos Hydrema. Foto: Tim Søgaard.

Han kan bedst lide motor- og fejlfindingsopgaverne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er aldrig sværere, end man gør det til. Korrekt planlægning og struktur - så er der ikke nogen opgaver, der er for svære, siger han.

Tre gode dage i Roskilde

Når den unge lærling stiller op til Danmarks Bedste Lærling, der løber af stablen i forbindelse med DM i Skills i Roskilde d. 18. - 20. april, er det blandt andet fordi, han har hørt, at det er rigtig hyggeligt at være med.

- Jeg ser frem til tre gode dage med masser af fejlfinding, spændende dyster og godt sammenhold. Jeg har hørt, at man får rigtig meget socialt ud af det også. Og så handler det selvfølgelig også om at prøve sig selv af og opleve, hvordan det er at arbejde under pres. Det giver et selvtillidskick, når man finder fejlen, og så får man mod på mere, siger Søren Nielsen.

rich-media-4
En af idéerne med at tage uddannelsen til entreprenørmaskinmekaniker var for Søren Nielsen, at den giver mange muligheder. Foto: Tim Søgaard.

Han tænker, at det bliver spændende at skrue i nogle andre maskiner, end han er vant til, men det skræmmer ham ikke.

- Jeg har skruet i en del forskellige maskiner derhjemme, og jeg kan godt lide at prøve nye ting af. Og så er forudsætningerne jo de samme for alle deltagerne alligevel, siger Søren Nielsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

En bred uddannelse

Når han er udlært, kunne han godt tænke sig at arbejde videre hos Hydrema. Hvad der skal ske derefter, det må tiden vise. Men Søren Nielsen går med en lille idé i hovedet.

- Jeg kunne godt tænke mig at prøve at komme i militæret som kampvogns- eller flymekaniker, fortæller han.

Der er dog intet, der ligger fast.

Steffen elsker de store, udfordrende opgaver

Se også:

Steffen elsker de store, udfordrende opgaver

- Idéen med at tage den her uddannelse var også, at den giver mange muligheder. Man kan læse videre, hvis man har lyst til det, og med den viden, man har om elektronik, motorer, hydraulik og så videre, kan kan også finde arbejde i en anden sektor, hvis man vil det. Det kunne være vindmølleindustrien eller offshore. Så længe, man er klar på at prøve noget nyt og lære, er der mange muligheder, siger Søren Nielsen.