Lyt til artiklen:

Munck indgår endnu en aftale i Haderslev

00:00
Hastighed: ???x
02:56

Abonnementsartikel

Projektet består af 12 delområder og har været opdelt i tre udbud, som Munck Forsyningsledninger har vundet.

Munck Forsyningsledninger skal for Haderslev Fjernvarme udføre de sidste to etaper i Haderslev Fjernvarmes store udvidelsesplan.

Det oplyser Munck Gruppen A/S i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Entreprenøren har siden august 2021 har været i gang med at udføre udvidelsesplanen, som i alt vedrører konvertering af 3.300 boliger fra gav til fjernvarme.

De sidste områder

Projektet af 12 delområder har været opdelt i tre udbud. Med den netop indgåede aftale på de sidste områder i Sydbyen og Marstup har Munck dermed vundet alle tre.

Munck vinder ny kontrakt i Haderslev

Se også:

Munck vinder ny kontrakt i Haderslev

- Vi er utroligt glade og stolte over at få lov til at være med til at føre Haderslev Fjernvarmes store udvidelsesprojekt helt til enden, siger regionsdirektør i Jylland, Per Jensen, i pressemeddelelsen.

- Vi har været med helt fra starten og har gennem de senest 2,5 års arbejde fået opbygget et godt og tillidsfuldt samarbejde med Haderslev Fjernvarmes organisation og de lokale myndigheder, fortsætter han.

Afsluttet næste år

Siden efteråret 2021 har der været høj fremdrift på projekterne, hvor Munck i gennemsnit i perioden har beskæftiget cirka 75 personer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Indtil videre er der nedlagt cirka 41 kilometer hovedledning og cirka 46 kilometer stikledning, hvilket svarer til knap to tredjedele af det samlede projekt, oplyser Munck.

Udvidelsesplanen forventes afsluttet ved udgangen af 2025.

rich-media-4
Munck Forsyningsledninger har været i gang siden efteråret 2021. Foto: Munck Gruppen.

- Hos Haderslev Fjernvarme har det været vigtigt for os at sikre, at tidsplanerne blev overhold, da vi på forhånd har lavet faste aftaler med kunderne om, hvornår de kunne forvente at få fjernvarme, udtaler direktør i Haderslev Fjernvarme, Morten Hartmann, i pressemeddelelsen.

- Dette er lykkes rigtig godt qua vores gode og konstruktive samarbejde med Munck. De udfordringer, som man altid møder på projekter som disse, løses i fællesskab med forståelse for hinandens behov. Dette gør, at begge parter arbejder for samme mål - netop at få fjernvarme ud til vores kunder hurtigst muligt, fortsætter han.

Høj aktivitet i det jyske

I Jylland arbejder Munck Forsyningsledninger på flere store rammeaftaler inden for fjernvarmeområdet, blandt andet i Aarhus, Silkeborg, Hadsten, Horsens, Trekantsområdet og i Sønderborg.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Med den nye aftale i Haderslev vil over halvdelen af medarbejderne i Munck Forsyningsledninger i det jyske beskæftige sig med fjernvarme den kommende tid, siger regionsdirektør Per Jensen.

Munck øger igen omsætningen og leverer hidtil bedste resultat

Se også:

Munck øger igen omsætningen og leverer hidtil bedste resultat

- Derudover oplever vi, at der i forbindelse med den grønne omstilling også er stor efterspørgsel på etablering af nye elkabler og etablering af ladeinfrastruktur, tilføjer han.