Lyt til artiklen:

Munck øger igen omsætningen og leverer hidtil bedste resultat

00:00
Hastighed: ???x
02:53

Abonnementsartikel

Årets projekter for Munck Gruppen har haft hovedvægt på trafikal infrastruktur, større anlægsprojekter og etablering og renovering af forsyningsledninger.

Munck Gruppen A/S har i regnskabsåret 22/23 øget både omsætning og resultat. Med en omsætning på 3,26 milliarder DKK præsterer koncernen et meget tilfredsstillende samlet resultat før skat på 221 millioner DKK.

Det skriver Munck Gruppen A/S i en pressemeddelelse om det netop offentliggjorte regnskab.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Jeg er stolt af det gode samlede resultat. Vi har i årets løb afleveret en række flotte og veludførte projekter. Det skyldes i høj grad en stor indsats og dygtighed fra vores medarbejdere, men vi oplever også, at vi gennem vores arbejde har formået at bygge et stadig stærkere samarbejde med vores kunder, så vi når godt i mål med projekterne, udtaler koncerndirektør Hans Christian Munck i pressemeddelelsen.

Projekter i ind- og udland

Munck Gruppen har i det forgangne regnskabsår fortsat vækstrejsen, som virksomheden har været på de seneste år. Særligt de danske aktiviteter har præsteret bedre end forventet ved indgangen til året, lyder det fra koncernen.

- Vi har en ambition om at være med på de stadig større og mere komplekse projekter, der kommer i udbud. Og jeg er særdeles stolt over, at vi bliver efterspurt som en partner på rigtig mange infrastrukturprojekter, udtaler Hans Christian Munck.

Munck vil have nul ulykker

Se også:

Munck vil have nul ulykker

Årets projekter for virksomheden har haft hovedvægt på trafikal infrastruktur, større anlægsprojekter og etablering og renovering af forsyningsledninger. Mange af koncernens aktiviteter har været relateret til den generelle grønne omstilling, blandt andet med udbygning af elnettet og udrulning af fjernvarme.

Foruden projekterne i Danmark har Munck også en række projekter i udlandet, herunder i Grønland.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Fortsat høj aktivitet

Munck Gruppen oplyser, at selskabet har en god ordrebeholdning med store rammeaftaler for forsyningsselskaberne i hele landet, både inden for el, vand, fjernvarme, tele og gas.

Koncernen forventer fortsat høj aktivitet i 2023/2024 og forventer også igen at øge omsætningen markant i 2023/2024 og resultatet.

Selskabet arbejder til stadighed med at identificere nye projekter, der kan udvikle Munck Gruppen og øge koncernens aktiviteter yderligere, lyder det.

Munck Gruppen sætter omsætningsrekord

Se også:

Munck Gruppen sætter omsætningsrekord

Ved regnskabsåret 21/22 havde Munck Gruppen en omsætning på 3,1 milliarder DKK og et resultat før skat på 134 millioner DKK.

Koncernen beskæftiger i dag omkring 1.700 medarbejdere.