Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Fremtidens Grønne Byggeplads overrasker med målinger fra tunge maskiner
Abonnementsartikel
Teknologisk Institut har spækket en byggeplads i Aarhus med måleudstyr. Det undersøger støv, og støj og udledninger fra både maskiner og mennesker.
Projektet Fremtidens Grønne Byggeplads har allerede høstet masser af viden i løbet af det første år på byggepladsen. Den læring kan både maskinførere, ingeniører og hele byggebranchen få glæde af. Nogle af resultaterne overrasker både forskere og fagfolk.
Højhusbyggeriet på Mindet 6 i Aarhus er rammen om projektet. Her og på Aarsleffs testområde har Teknologisk Institut blandt andet lavet PEMS-målinger på boreriggen Bauer BG36V og gravemaskinen CAT 325F L. Volvos største elektriske gravemaskine, EC230 Electric er blevet grundigt testet. PEMS står lidt groft oversat for mobilt og meget præcist måleudstyr for emissioner.
- Det er vigtigt at få styr på emissioner. Det er klart for alle, at vi skal have styr på det fremover. Og udstyret her er utroligt nøjagtigt. Det måler flere gange i sekundet præcist, hvad der kommer ud af udstødningsrøret, siger projektleder Lars Overgaard fra Teknologisk Institut.
- Det er faktisk det udstyr, der skabte ravage i bilbranchen, hvor flere koncerner fik store bøder for ikke at overholde de krav, der var til branchen, tilføjer han.
Det er dog langt fra aktuelt ved byggeriet her, det vender vi tilbage til.
Forsøg med forskelligt arbejde
I testen ved Fremtidens Grønne Byggeplads har maskinerne både udført det planlagte arbejde i byggeriet og andre typiske typer af arbejdsopgaver for at opbygge viden og best practice. Alle maskinerne i projektet, som instituttet har målt på, holder sig et stykke under stagekravene i gennemsnit.
Her testede forskerne også hjælpeprogrammer som ecomode, hvor maskinerne kører med mindre effekt og hydrauliktryk, som igen reducerer energiforbruget. Og det gav overraskende resulatater
- Vores test viser, at brugen af maskinernes ecomode funktion både sparer energi og kan have en markant betydning for, hvor meget man producerer. I nogle tilfælde kan man grave en rende hurtigere ved at drosle maskinen ned. Det giver en gevinst for både klima, miljø og arbejdseffektivitet. Det er nogle virkeligt håndgribelige og brugbare resultater, siger Lars Overgaard
Det lyder måske selvmodsigende, men i flere arbejdssituationer kan maskinføreren faktisk lave mere, selvom man tager effekten af motoren. Ifølge forskerne handler det om at arbejde smartere.
- Jeg er ikke maskinfører, men jeg kan forstå, at hvis man kører med fuld effekt, så genereresrøget hydraulik tab samtidigt med at maskinens bevægelser kan blive sværere at styre, altså det kræver ekstra bevægelser at styre skovlen på plads.
- Vores målinger viser meget klart at man ved visse operationer kan udføre arbejdet med færre bevægelser og dermed mere effektivt, når maskinen kører i ecomode, siger han.
Målinger vejleder hverdagen
Dataene fra projektet giver konkret viden til hverdagen. Den læring planlægger Aarsleff at bruge, når de uddanner og efteruddanner maskinførerne.
- Når vi laver PEMS målinger, kan vi dokumentere, hvad adfærd og ændret adfærd betyder, siger Lars Overgaard
Aarsleff har længe lavet en indsats for at alle maskiner kører mindst muligt tomgangskørsel. Det er de nået langt med, konstaterer forskerne fra Teknologisk Institut.
De nye data fra Fremtidens Grønne Byggeplads lægger også op til at ændre vaner, og her kan de præcise data lette udfordringen med at skabe nye vaner.
- Medarbejderne er dygtige, vi skal bare alle sammen blive endnu dygtigere. Det er svært at ændre vaner, men når man kan se den forskel, det gør, så hjælper det processen, siger Lars Overgaard.
Lav last skruer op for udledninger
Målingerne fra de store maskiner på pladsen viser også, at de udleder langt flere partikler, når de gør klar til næste del af arbejdet. For eksempel når boreriggen har smidt et læs jord af, og kraner rundt uden læs inden næste boring.
Her er udstødningsluften koldere, fordi motoren yder mindre. Det får konsekvenser for udledningen.
- Maskinernes partikelfiltre fungerer typisk rigtigt fint, når de kører med middel til høj belastning. Men jo lavere belastning maskinen kører med, desto mindre effekt er der også af filtret, siger Lars Overgaard.
Den viden klæder Aarsleff på til at gå i dialog med leverandørerne om at tilpasse maskinerne fremadrettet.
Byggeriet står for omkring 30 procent af Danmarks samlede CO2-udledning, ifølge tal fra Klimapartnerskabet for Byggeri og Anlæg.
Mindre støv og støj
I hverdagen er der også andre usynlige udledninger fra aktiviteterne ved byggeriet.
- Der kan være mange støvpartikler i luften fra byggepladsen, som er usynlige for os. Dem opfanger censorerne, siger Naja Villadsen, som er konsulent fra Teknologisk Institut.
De data hjælper sammen med vejrudsigten med at vurdere, hvornår i byggeprocessen pladsen skal vandes, eller behandles med det støvbindende produkt Dust-Away hvis effektivitet testes i projektet. Produktet mindsker, hvor meget vand, man skal bruge og forlænger effekten af støvbekæmpelsen. Begge dele er en stor fordel i tørkeperioder som lige nu.
Test i testen
Censorerne afslører også, hvor effektiv støvbekæmpelsen er.
- Vi kan med censorerne se om støvbehandlingen er effektiv nok, og om de aktive ingredienser, vi tilsætter undervejs, rent faktisk gør en forskel, siger Naja Villadsen.
Censorerne er koblet op med kameraer, så både Aarsleff og Teknologisk institut får et live billede af både udledninger og situationen på pladsen.
De 20 censorer er nogle relativt billige modeller, som instituttet tester op imod deres trailer med noget af det mest avancerede tilsvarende måleudstyr. Den måler støv og partikelkoncentration i realtid og mere præcist end de kosteffektive sensorer, som sidder rundt omkring på byggepladsen.
Målinger kan åbne døre
Trailerens præcision er dog sjældent nødvendig i hverdagen. Og på byggepladserne er de billige censorer også den eneste reelle mulighed.
- Byggefirmaerne kan også bruge det til dokumentation overfor byggemyndighederne, hvis de har en opgave i et følsomt miljø eller i byen. Så kan de dokumentere, at de har styr på både støv, støj og andre udledninger, siger Naja Villadsen.
Hun vurderer, at målemetoderne og dataindsamling i stil med den fra Fremtidens Grønne Byggeplads om et til to år er klar til anvendelse i på byggepladserne mere generelt.
Netop støj er også væsentligt at have under kontrol, netop fordi det generer naboerne, pointerer hun.
Læs magasin
Læs magasin
Læs magasin
Læs magasin