Abonnementsartikel

Et nyt fjernstyringssystem fra Doosan har så hurtig responstid, at enorme afstande mellem fører og maskine ikke er et problem.

MÜNCHEN: På Doosans stand på Bauma sidder en mand i førersædet. Armlæn, joystick og infoskærm er der. Men kabinen er skiftet ud med et lille rum, og foran er ruderne skiftet ud med seks skærme. De viser billederne fra kameraerne på den gravemaskine, som manden skal til at arbejde lidt med.

Mens maskinføreren sidder i München, er Doosan-graveren 8500 kilometer væk, foran koreanernes hovedsæde i hjemlandet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Da det ene joystick bliver skubbet til side, drejer maskinen rundt. Endnu en bevægelse i joysticket, som med det samme får gravearmen til at køre frem.

Doosans Tele-operation System fungerer via 5G-teknologi. Responstiden er vanvittig hurtig, men det er også absolut nødvendigt, når bevægelserne i joystickene skal styre en tonstung gravemaskine så langt væk.

Ikke bare lir

Sikkerhedsmæssigt er der en del udfordringer, før man ser et system som Doosans i brug i Danmark - og for den sags skyld også mange andre steder.

Men systemet er ikke bare Bauma-showoff, for at skille sig ud på messen. Sådan lyder det i hvert fald fra den danske Doosan-forhandler, Jamas.

- Det er ikke lige nu, vi vil se det. Men på sigt tror jeg, det bliver aktuelt, siger distriktschef Carsten Bisgaard.

Artiklen fortsætter efter annoncen

rich-media-4
Det er ikke længere størrelserne på ruderne, som er udslagsgivende for, hvor godt udsynet er.

Han og servicechef Anders Andersen tror, at fremtidens maskinfører vil få flere opgaver, end kun at køre maskinerne.

- Den der sidder og laver 3D kort med GPS-koordinater på kontoret, kan i princippet bare vende stolen og så udføre gravearbejdet via fjernstyring, når han har lavet planlægningen, siger Carsten Bisgaard.

5G er et varmt emne i udviklingen for tiden. For nyligt kunne man læse på Maskinteknik, hvordan Volvo også er godt i gang med udviklingen.