Abonnementsartikel

Der kommer nu flere funktioner på tiltrotatorernes hurtigskift, som før har været tilpasset aftagelige gribekassetter og fejekoste.

Det nye hurtigskift er modulopbygget, og bevarer kun to slanger til låsecylinderen. Nu bliver det lettere at montere Engcons automatiske hurtigskiftsystem EC-Oil i det nederste hurtigskift, da hydraulikblokkene nu tilkobles direkte i en fordelingsblok uden brug af slanger.

Det nye design gør det også nemmere at installere og eftermontere hydrauliske ekstraudtag til Engcons aftagelige redskaber såsom gribekassette (GRD), fejekost (SWD) eller andre fremtidige redskaber fra Engcon.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Med det nye modulsystem bliver det lettere selv at vedligeholde, komplettere og udskifte komponenter i hurtigskiftet. Man slipper næsten for alle slangerne, som ellers kan være ret krævende at udskifte i et trangt hurtigskift, siger udviklingschef hos Engcon, Fredrik Jonsson.

Fra basis til overbygning

Det nye modulopbyggede og slangeløse design betyder også en opgradering af svirvlen, der får større kanaler til øget hydraulik flow. En nyttig funktion for dem, der har brug for maximal olie gennemstrømning til for eksempel at drive særligt hydraulik krævende udstyr, er det muligt at bypasse tiltrotatorens ventiler og går direkte igennem svirvlen.

- Nu er der både mulighed for at køre EC-Oil samt bibeholde eksisterende hydrauliske redskaber med manuelle koblinger, forklarer Fredrik Jonsson og fortsætter:

- Det unikke ved vores system er, at kunden kan begynde med en "enkel" løsning og derefter bygge videre på det, når der opstår behov for nye redskaber til nye opgaver. Det bliver også meget let for forhandleren at lagerføre et 'basisprodukt', som nemt kan påbygges efter kundens ønske, afslutter Fredrik Jonsson.

Engcons slangeløse hurtigskift er udviklet til EC209, EC214, EC219, EC226 og EC233. Størrelserne EC206 og EC204 kommer snart.