Abonnementsartikel

"Der er altid plads til forbedringer", fastslår Scantrucks direktør trods tilfredshedsundersøgelse med flotte karakterer på de fleste områder.

Et repræsentativt udvalg af kunder har givet Scantruck og firmaets medarbejdere noget, der ligner et 10-tal med pil opad på 12-skalaen. Virksomheden har haft et analyseinstitut til at foretage en kundetilfredshedsundersøgelse, og den har givet topkarakter.

Scantruck har leveret en database med godt 14.000 kunder, der har købt stort eller småt hos Scantruck inden for de seneste to år. Derefter har analyseinstituttet interviewet et repræsentativt udsnit.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Bo Sundroos, direktør for Scantruck A/S, er meget ydmyg over for resultatet af kundetilfredshedsundersøgelsen. - Nogle vil ellers nok mene, at undersøgelsen giver Scantruck-folkene god grund til at ranke ryggen. Men det er ikke målet med den, siger han i en pressemeddelse.

Forbedringer

- Det er dejligt med tilfredse kunder. Men vi vil også gerne vide, hvorfor nogle måske er mindre tilfredse. Det kan vi bruge konstruktivt til hele tiden at blive bedre. Vi må jo lave de forbedringer, vi har mulighed for, og ikke bare gå rundt og klappe os selv på skuldrene, fastslår direktøren.

- Hvis det blot handlede om gensidig ros, skulle vi naturligvis ikke have spurgt nogle, som måske kunne finde på at være kritiske. Nemlig kunderne. Målet med undersøgelsen er ikke bare flotte tal. Vi har også behov for at vide, hvor kunderne måske mener, at det halter, siger Bo Sundroos.

Af undersøgelsens bundlinje fremgår, at der er 86 procent samlet tilfredshed med Scantruck blandt de kunder, der har deltaget. 20 procent erklærer sig meget tilfredse, og 66 procent er tilfredse. Kun fem procent giver udtryk for generel utilfredshed i en eller anden grad.

- Vores opgave bliver nu at holde det høje niveau. Og hele tiden arbejde på at flytte endnu flere kunder fra at være tilfredse til at være meget tilfredse. Det vil vi arbejde på fremadrettet, siger direktør Bo Sundroos.