Lyt til artiklen:

Spunsarbejde på Langeliniekaj sættes i gang

00:00
Hastighed: ???x
02:33

Abonnementsartikel

Hercules Fundering/NCC påbegynder nu den gennemgribende renovering af den ikoniske kaj i København. Første leverance af spuns er netop ankommet med skib.

De store funderingsmaskiner erstatter nu krydstogtskibene ved Langelinie. Efter 87 år er de gamle konstruktioner på Langeliniekaj nemlig så nedslidte, at de trænger til en gennemgribende renovering. Og til opgaven har By & Havn skrevet kontrakt med Hercules Fundering, som er en del af NCC's anlægsenhed.

- Vi har netop modtaget i alt 405 spuns til første etape af renoveringsarbejdet. Skibet er losset, og vi kan derfor gå i gang med spunsarbejdet den 24. oktober og fortsætte to måneder frem, siger Thomas Mathiasson, projektchef i Hercules Fundering.

Artiklen fortsætter efter annoncen

rich-media-2
De 1178 tons spuns hejses i land. Foto: Jonathan Grevsen.

De i alt 1178 tons spuns er første leverance ud af i alt 790 spuns, der skal bruges til at etablere en spunsvæg med jordankre på en cirka 1 km lang strækning.

Når alle 790 spuns er rammet ned foran den eksisterende gamle Langeliniekaj, fastgøres spunsvæggen ned i københavnerkalken med mere end 500 borede jordankre på mellem 26-42 meter. Herefter fjernes de eksisterende granitsten fra den gamle kaj, og stenene bliver siden genbrugt og monteret på toppen af den nye spunsvæg.

Ny rambuk får travlt

Det er Hercules' nye maskine, der skal ramme de mange tons stål ned i havbunden. Der er tale om en LRH200 rambuk på 90 tons, og som i fuld højde måler næsten 30 meter. Maskinen er den første af sin slags i verden og udmærker sig særligt ved en rækkevidde på næsten ni meter.

Hercules udvider maskinparken med 90 tons nyhed

Se også:

Hercules udvider maskinparken med 90 tons nyhed

- Vi er kommet godt fra start her på Langelinie og glæder os til at få taget vores nye rambuk i brug. Den bliver en vigtig del af spunsarbejdet her på Langeliniekaj og på vores kommende havne- og vandbygningsopgaver i Hercules, siger Thomas Mathiasson.

Projekt i to etaper

Ud over spunsvæggen omfatter entreprisen på Langelinie alt lige fra fjernelse af den eksisterende betonbundsikring på cirka 650 meter af kajstrækningen til opsætning af opgraderede pullerter på 64 nye støbte pullertfundamenter samt fremrykning af eksisterende fendere. Dertil skal der etableres nyt kajudstyr som redningsstiger og redningsliner.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det store renoveringsprojekt er inddelt i to etaper for at tage hensyn til de aktiviteter, der dagligt foregår på og langs Langelinie. Begge etaper er planlagt til at tage cirka et år, og det forventes, at hele renoveringen er endeligt afsluttet ved udgangen af 2024.