Lyt til artiklen:

A. E. Maskiner ser ind i 2024 med optimisme

00:00
Hastighed: ???x
02:11

Abonnementsartikel

Maskinteknik har bedt en række af branchens fremtrædende aktører om at se tilbage på 2023 - og frem mod 2024. I dag skriver indehaver Anders Ebbesen fra A.E. Maskiner.

År 2023 lakker mod enden. Et år, der har båret præg af stor usikkerhed og forhøjede udgifter i alle sektorer. Alligevel har købelysten været stor og vi er blevet vist en meget stor tillid fra vores kunder, både nye og eksisterende. Det har medvirket til, at vi har opretholdt kadencen i hele virksomheden og kan forsætte vores udvikling i positiv retning.

Vores netværk er blevet større i løbet af 2023, hvilket har gjort os rigtig stærke i vores leverancer som omfatter både maskiner og reservedele. En styrke, der gør, at vi kan efterleve den service, som kunderne og markedet efterspørger - også i pressede tider.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Vi har desuden brugt 2023 på udvikling af vores organisation og brugt rigtig mange kræfter på kompetenceudvikling af ledere såvel som medarbejdere. Vi går gerne den ekstra mil for at forhøje vores kundetilfredshed, og derfor er det også noget, som vi vil arbejde videre med næste år.

Produktsortimentet er det seneste år blevet udvidet med det kendte brand Keestrack, der gør vores sortiment endnu bredere på absolutte kvalitetsmaskiner over hele linjen. Det bredere produktsortiment, den store købelyst samt fortsatte efterspørgsel har ligeledes resulteret i en udvidelse af vores medarbejderstab, herunder vores salgsteam, der består af yderst erfarne medarbejdere indenfor branchen. Hos A. E. Maskiner vægter vi medarbejdertilfredshed højt og er stolte over, at vi fortsat kan tiltrække dygtige og engagerede medarbejdere.

Vores indtryk er, at vores blandede kundegruppe har forholdsvis stor ordrebeholdning for det kommende år. Det betyder, at vi ser ind i 2024 med høj optimisme, og vi har en klar vision om at styrke vores position yderligere, og vi ser frem til de udfordringer året bringer.