Lyt til artiklen:

Udfordrende opgaver møder deltagerne ved DBL 2024

00:00
Hastighed: ???x
04:20

Abonnementsartikel

Kampen om at kunne kalde sig Danmarks bedste lærling indenfor entreprenørmaskinmekanikere er gået i gang på dyrskuepladsen ved Roskilde.

En vaskeægte dyst i maskinkendskab, fingerfærdigheder og kreativitet er, hvad der udspiller sig i Telt 2 på dyrskuepladsen ved Roskilde i disse timer. Her afholdes konkurrencen om at blive Danmarks bedste lærling for entreprenørmaskinmekanikere nemlig. Det foregår i forbindelse med DM i Skills, og derfor er der ikke ligefrem ro omkring deltagerne, mens de løser opgaverne på de forskellige maskiner.

I år er maskinerne, som deltagerne skal skrue i, en gravemaskine fra Caterpillar, en gaffeltruck fra Jungheinrich, en redskabsbærer fra Egholm og en gravemaskine fra Wacker Neuson.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Sidstnævnte er udlånt fra Stemas og sammen med maskinen har Henrik Bach Jensen, der er teknisk chef hos maskinimportøren, taget turen til Roskilde for at agere dommer ved konkurrencen.

Steffen elsker de store, udfordrende opgaver

Se også:

Steffen elsker de store, udfordrende opgaver

- Det er en stor oplevelse at få lov at deltage her, være sammen med de unge mennesker, lave opgaverne og være med til at udfordre dem, siger han og fortsætter:

- Men det er også meget vigtigt for os at være med her, fordi hele branchen har brug for de her dygtige unge mennesker. Ved at vi er her i dag og arbejder sammen med dem, håber vi også på, at vi kan tiltrække andre unge mennesker, som kunne se det her som værende en stor interesse at arbejde med fremadrettet.

Udfordrende opgaver

Han fortæller, at dommerne har forsøgt at lave opgaverne så virkelighedstro som muligt.

- Det vil sige, at der er fem opgaver på hver maskine, men det skal gerne være fem opgaver, som de unge mennesker kan støde på derude i det virkelige liv, siger han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Jacob Søgaard Nielsen, der er lærling ved Zeppelin i Skejby og deltager ved DBL 2024 har startet konkurrencen på Wacker Neuson gravemaskinen, og han kan godt mærke, at der er blevet lagt kræfter i at udforme opgaverne.

Jacob er vokset op med maskinerne

Se også:

Jacob er vokset op med maskinerne

- Det er gået okay. Det var lidt sværere, end jeg havde regnet med, men man skal lige ind i spillet her og finde ud af, hvordan det hele fungerer. Indtil videre har det været spændende og lærerigt, siger han.

Han synes, der er god stemning i teltet, men han har ikke haft mulighed for rigtig at fornemme det, da koncentrationen har været stift rettet mod opgaverne.

rich-media-5
Henrik Bach Jensen konfererer med Jacob Søgaard Nielsen om Wacker Neuson gravemaskinen udlånt fra Stemas til konkurrencen. Foto: Tim Søgaard.

- Når man er i gang, så lukker man af for det hele, siger han.

Også Søren Nielsen, der er lærling hos Hydrema Center Nord og deltager i konkurrencen, har haft sit at se til.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Jeg synes egentlig, det er gået fint nok. Man får virkelig prøvet sine avner af, og man skal tænke kreativt, siger han.

- Det er en uddannelse med mange muligheder

Se også:

- Det er en uddannelse med mange muligheder

Han startede konkurrencen på redskabsbæreren fra Egholm - en maskine han ikke havde meget kendskab til i forvejen.

- Jeg fik fundet tre fejl på den ud af fem, så det var fint. Jeg synes godt nok, det er lidt noget andet end det, jeg plejer at lave. Det er det sværeste ved det. Det er at omstille sig på noget nyt. Men når først man lige har fået tjekket diagrammerne i gennem og fået kigget på stikkene, så synes jeg egentlig det går fint nok, siger Søren Nielsen.

Han skulle først lige finde ro i omgivelserne.

- Fra morgenen af, synes jeg, det var lidt stramt, men når først man kommer i gang, så lægger man ikke mærke til, at der er så mange mennesker. Du lukker dig egentlig inde i din egen verden, siger han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Nerver spiller ind

Henrik Bach Jensen fortæller, at der måske er skruet en anelse op for sværhedsgraden sammenlignet med tidligere. Han synes, at det er bedre, at deltagerne hele tiden er i gang men måske ikke når samtlige opgaver på hver maskine fremfor, at de er færdige, inden tiden er gået.

rich-media-9
Foto: Tim Søgaard.

- De er udfordrede, lad os sige det sådan, men jeg tror også noget af det er nervøsitet, og ligesom vi kommer i gang - nu har vi kørt den første maskine igennem - men når vi først er en time eller to henne, så falder nerverne lidt til ro, og de kommer tættere på. Men der er ikke nogen tvivl om, at det er nogle virkelig dygtige og kompetente unge mennesker, vi har med at gøre, siger Henrik Bach Jensen.

Lørdag bliver vinderen af DBL 2024 udråbt. Konkurrencen afholdes af Maskinleverandørerne.

Jesper elsker lykkefølelsen, når han finder fejlen og fikser den

Se også:

Jesper elsker lykkefølelsen, når han finder fejlen og fikser den