Med forventningen om flere opgaver med oprensning af søer, har Sloths Naturpleje investeret i nyt grej til det våde element.

Hos Sloths Naturpleje er naturen i centrum. Arbejdsopgaverne spænder vidt. Lige fra vedligeholdelse af vandløb med hånd, båd og mejekurv til vandløbsrestaurering, etablering af vådområder, sandoprensning i vandløb, fjernelse af uønsket aflejret sediment i havnebassiner, etablering af minivådområder for landbruget og kloakarbejde.

Hermed skulle man mene, at firmaet var godt dækket ind. Men det stopper ikke her.

rich-media-1
Lars Hansen er kaptajn på Sumpfrøen. Pressefoto.

- Vi har netop indkøbt en Cat 307 med flydeundervogn, fordi vi forudser flere og flere opgaver indenfor oprensning af for eksempel søer, siger Ole Petersen fra Sloths Naturpleje.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Maskinen, som bliver kaldt for "Sumpfrøen", kom i aktion til glæde for omkring 800 gæster, der lagde vejen forbi Industrivejens Maskiners Åbent Hus arrangement, som blev holdt i samarbejde med Pon Equipment.

Lars Hansen, som er kaptajn på sumpfrøen, behersker maskinen 100 procent. Også selvom der nu er vand under fødderne i stedet for fast og stabil grund.

- Jeg har prøvet mig frem og gjort mig mine egne erfaringer. Du skal tage dig god tid og have rolige bevægelser. Den skal køres på en speciel måde. Det er ikke på samme måde som at køre en helt almindelig gravemaskine, siger Lars Hansen.

rich-media-3
Inderhaver Ole Golderman Petersen. Pressefoto.