Lyt til artiklen:

Aarhus skal sikres mod voldsomt vejr

00:00
Hastighed: ???x
02:15

Aarhusianerne og deres hjem skal være bedre beskyttet mod de voldsomme regnmængder, når vejret viser tænder.

Flere og kraftigere skybrud, højere vandstand og hyppige stormfloder. Det er dén virkelighed, aarhusianere og borgere verden over ser frem mod som følge af klimaforandringerne, skriver Miljø & Teknik, Aarhus Kommune.

Nu har landets vandselskaber fået mulighed for at samarbejde om klimatilpasningsprojekter, der håndterer mere end almindelig hverdagsregn.

Aarhus Vand og Teknik og Miljø har indgået en formel aftale, der skal realisere endnu flere projekter, som kan beskytte borgerne mod skybrud og ekstremregn.

- Aarhus har vokseværk, og vi udvikler løbende nye områder, hvor borgerne kan bosætte sig. Derfor bliver det også mere og mere relevant at se på, hvor vi får gjort plads til vandet, så det holdes tilbage og løber i et tempo, hvor kloakkerne kan følge med. Samtidig skal vi også tænke i, hvordan vores klimatilpasning kan give aarhusianerne endnu mere herlighedsværdi i form af nye søer, vandløb eller blå elementer rundt om i kommunen. Vi har i forvejen et rigtigt godt samarbejde med Aarhus Vand, og jeg er glad for, at vi nu kan udvide det med endnu flere spændende projekter, siger Bünyamin Simsek, rådmand for Teknik og Miljø.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Han fremhæver blandt andet samarbejdet om klimatilpasning i Riisvangen og Lystrup som særligt vellykket. Her er bassiner med til at forsinke regnvandet og lede det de rigtige steder hen, samtidig med at området bliver mere grønt og rart at opholde sig i.

Kortlægning af nye projekter

Teknik og Miljø og Aarhus Vand går nu i gang med en kortlægning, der skal afklare, hvor kommende klimatilpasningsprojekter vil give mest værdi. Det kan for eksempel blive relevant at kigge på Vesterbro Torv, der skal gentænkes fuldstændig som en plads midt i byen. Området ligger lavt og vil kunne bruges til opsamling af regnvand, der kommer løbende fra Hjortensgade og Langelandsgade, så det forsinkes og ledes hen, hvor det ikke gør skade.

- Klimaforandringerne gør det nødvendigt at fortsætte klimatilpasningen af Aarhus. Og det er vigtigt, at det sker i et parløb mellem kommune og vandselskab. Det er denne samarbejdsaftale med til at sikre, og derfor har den stor betydning for byen, siger Lars Schrøder, CEO i Aarhus Vand.

Bünyamin Simsek og Lars Schrøder har netop underskrevet den nye samarbejdsaftale.