Lyt til artiklen:

50 Barslund-maskiner på auktion

00:00
Hastighed: ???x
01:30

Abonnementsartikel

Leveringsproblemer med nye maskiner har øget interessen for brugt materiel. 50 maskiner fra Barslund-konkursen skal nu under hammeren hos Dansk Maskinbørs.

Interessen for brugt materiel har været støt sigende gennem det seneste års tid - og det samme gælder priserne. Derfor forventer direktør Carsten Hougaard fra Dansk Maskinbørs også stor interesse for en igangværende maskinauktion, der løber frem til 21. marts.

... jeg regner bestemt også med, at vi vil få bud på nogle af maskinerne fra udenlandske aktører.

Direktør Carsten Hougaard, Dansk Maskinbørs

Der er maskiner af anerkendte mærker som CAT, Liebherr, JCB, Hydrema, Takeuchi og Wacker Neuson.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det drejer sig om en velholdt maskinpark med 50 enheder, der har været leaset af et stort konkursramt entreprenørfirma, og det er forskellige maskiner i forskellige størrelser og fra forskellige producenter, siger han.

Som billedet tydeligt viser, er der tale om maskiner fra Barslund-konkursen. Det er alt fra en stor 50 tons gravemaskine over dozere, læssemaskiner og rendegravere ned til råjordskompaktorer og pladevibratorer.

- Som markedet er nu, forventer vi stor interesse, og jeg regner bestemt også med, at vi vil få bud på nogle af maskinerne fra udenlandske aktører, siger Carsten Hougaard til Maskinteknik.

Auktionen finder sted online og løber frem til den 21. marts kl. 20. Se mærker og modeller på Dansk Maskinbørs' hjemmeside.

- Vi laver et live-arrangement, nu da corona-restriktionerne er ovre. Derfor åbner vi dørene fredag den 18. marts i tidsrummet kl. 10-15 på adressen, supplerer Carsten Hougaard.