Lyt til artiklen:

Prøveboringer på Bornholm er i gang

00:00
Hastighed: ???x
02:12

Abonnementsartikel

I forbindelse med Energiø Bornholm skal prøveboringer teste undergrunden, hvor kabler kan komme i land.

Der er behov for at udføre yderligere boringer på tre udvalgte steder på Bornholms Sydkyst.

Det skriver Energinet i en pressemeddelelse, som allerede har gennemført en række geotekniske og geofysiske undersøgelser af den bornholmske undergrund.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Årsagen til de ekstra boringer er, at Energinet ønsker mere viden om undergrunden langs kysten, som består af skiftende lag af sand- og lersten.

- Det kan lyde lidt underligt, at vi skal ud og lave nye prøver. Men vi vil gerne afprøve, om undergrunden faktisk ser ud, som vi tror, på de steder, hvor der muligvis føres kabler i land, fortæller projektleder på forundersøgelserne på Energiø Bornholm Tove Krogh Stockmarr i pressemeddelelsen.

Fra marken og under vandet

Det sker med styret underboring.

I den forbindelse bliver der boret oppe fra marken og under vandet ved kysten, hvor kablerne kommer ind.

rich-media-2
Arbejdet begyndte i midten af april og varer cirka en måned frem. Foto: Energinet.

- Det er en mindre men samme type boring, vi skal lave til hvert kabel, så vi kan skåne kysten mest muligt og få søkablet op på land, hvor det skal forbindes med landkablet, fortæller projektlederen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Specialiseret underboringsmaskine

Boringerne bliver udført med en specialiseret underboringsmaskine med et særligt borehoved, der kan styre i alle retninger.

På den måde kan boringen starte oppe på marken et stykke inde på land og bore under strandeng eller overdrev uden at forstyrre naturen.

Prøveboringerne fortsætter under havet, før de bliver stoppet et godt stykke under havbunden. Boringen vil derfor på intet tidspunkt gennembryde havbunden, oplyser Energinet.

Energinet skal bore i den bornholmske undergrund

Se også:

Energinet skal bore i den bornholmske undergrund

- Nu må vi i gang og se, hvordan det går med boringerne. Vi forventer at blive meget klogere på, hvordan vi skal gribe opgaven an, når vi til sin tid skal i gang med at lave boringerne og installere kablerne, siger Tove Krogh Stockmarr.

Underboringer bliver normalt brugt på udvalgte kabelstrækninger for at minimere forstyrrelser ved jordoverfladen. Det kan for eksempel være ved krydsning af veje, åer eller beskyttet natur.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Prøveboringerne på Bornholm finder sted syd for Søndre Landevej øst og vest for Sose Odde. Arbejdet begyndte 14. april og fortsætter cirka en måned frem, oplyser Energinet.