Lyt til artiklen:

Maskinførere overrasker blandt arbejdsmarkedets alderspræsidenter

00:00
Hastighed: ???x
07:11

Abonnementsartikel

Universitetsansatte, læger og maskinførere - tre jobs med relativt lidt tilfælles. Alligevel er det de faggrupper, der forventer at blive ældst, mens de stadig arbejder.

På byggepladserne er en række job så fysisk hårde, at de slider folk ned inden pensionsalderen. Men når man sidder ved roret i gravemaskiner, dumpere og traktorer, er der typisk mindre slid på kroppen end blandt for eksempel håndmændene, så maskinførerne kan bedre knokle på i en høj alder.

Det vil de fleste også gerne. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø har spurgt 14.690 beskæftigede på 50 år eller mere om hvornår de forventer at forlade arbejdsmarkedet helt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Jeg kan godt lide det, og hvis jeg kan holde til det, så bliver jeg ved og er ligeglad med, hvad der står på dåbsattesten

Maskinfører Søren Kristensen, Aarsleff.

Her svarer maskinførerne, at de vil arbejde så længe, at de når top tre blandt alderspræsidenterne. Maskinførernes tilbagetrækningsalder ender i undersøgelsen i gennemsnit på 68,8 år. Det er godt halvandet år senere end undersøgelsens gennemsnit på 67 år, som også er folkepensionsalderen frem til år 2030. Se den komplette liste over de 69 faggrupper nederst i artiklen.

rich-media-3
Maskiner som Cat 340 her er med til at lokke maskinførerne til at blive i jobbet frem til en ret moden alder. Privatfoto: Søren Kristensen. Pressefoto.

Her overrasker maskinførerne Lars L. Andersen, som er professor i sundt arbejdsliv og står bag spørgeskemaet.

- De er en ret interessant gruppe. Jeg havde faktisk undrer mig over, at de ligger så højt, for de har ikke lange uddannelser og er sikkert startet på arbejdsmarkedet i en ung alder. Det bunder formentligt i, at der er en vis prestige i jobbet og at de både kan holde til arbejdet og har lyst til det, siger han.

Pyt med dåbsattesten

Søren Kristensen fra Fyn er en af dem, der gerne vil knokle på, til han nærmest skal bæres ud af sin Cat 340. Han er maskinfører ved Aarsleff og har rundet de 63 år.

- Jeg bliver i hvert fald ved i fem til seks år mere. Jeg ved ikke præcist hvor længe, for jeg har ikke haft det bedste helbred på det seneste. Men jeg synes ikke, at jeg er færdig med at køre gravemaskine. Jeg kan godt lide det, og hvis jeg kan holde til det, så bliver jeg ved og er ligeglad med, hvad der står på dåbsattesten, siger han til Maskinteknik.

Artiklen fortsætter efter annoncen

rich-media-5
Søren Kristensen nyder friheden ved joystickene i Cat 340. Privatfoto.

I virksomheden har han en del kolleger, der også er lidt oppe i årene. Blandt kollegerne fornemmer han, at der hersker stor arbejdsglæde. Derfor er han ikke overrasket over, at mange andre maskinførere også gerne vil blive i jobbet frem til en relativt høj alder.

- Jeg tror, det er det frie liv. Jeg har kørt gravemaskine siden 1978, og der er ikke noget, jeg ikke kan med gravemaskinen. De ved godt, at sætter de mig til det, så kan jeg gøre det. I vores firma giver det stor frihed. Ingen kommer og prøver at forklare mig, hvordan jeg skal gøre det, jeg styrer det fuldstændigt selv, siger han.

Prestige i jobbet

Der følger også en vis anerkendelse og prestige med at føre de store maskiner. Søren Kristensen oplever, at de yngre kolleger har stor respekt for hans erfaring i gravemaskinen.

- Det giver helt sikkert prestige, at man har kontrol over opgaverne. Det er sjovt at se, når de unge mennesker gerne vil køre. De lurer lidt på os gamle, og så snakker de måske i krogene, når vi har lavet noget godt, siger han med smil i stemmen.

rich-media-6
Søren Kristensen er stolt over, hvor præcist han kan manøvrere sin Cat 340. Hans evner giver også respekt blandt kollegerne. Privatfoto: Søren Kristensen.

I øjeblikket kører han meget på virksomhedens linjeprojekter med højspændingsledninger og gas. Det er nogle af de mindre spændende opgaver, fordi han stort set kun skal grave og tage muld af.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det bliver meget rutinearbejde. Jeg kan godt lide gader med 500 krydsninger, og det er også sjovt med byggerier, hvor der ingen plads er. Så skal man virkeligt skal tænke sig om, for at få det hele med. Når det bliver rigtigt vanskeligt og man virkeligt skal bruge sine evner, det får jeg mere tilfredshed af end at køre på en mark, siger han.

Lyst og slid er afgørende

Beslutningen, om hvornår man vil trække sig tilbage, bliver blandt andet påvirket af, hvad der trækker en mod jobbet, og faktorer, der skubber en væk fra jobbet. Her hiver arbejdsglæde, et godt arbejdsmiljø og prestige i retning af at blive, mens job med fysisk eller psykisk nedslidning presser mod tidligere pension.

Omvendt skubber jobs med fysisk eller psykisk nedslidning og et dårligt arbejdsmiljø mod tidligere pension.

- I forhold til deres kolleger på byggepladsen eller fabriksgulvet, så handler det formentligt blandt andet om, at maskinførerne ikke har de tunge fysiske belastninger på kroppen, siger Lars L. Andersen.

Maskinførernes hverdag giver også en vis respekt både blandt kolleger og maskinfans.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Der kan være en vis prestige i at styre de store maskiner og at have ansvar for at udføre arbejdet uden at hakke rør og ledninger over i jorden. Det kan også have en betydning, at man er vigtig og svær at erstatte på arbejdspladsen, siger Lars L. Andersen.

Nedsat tid kan holde på flere

Maskinførernes forventning om sen pension sikrer flere erfarne hænder til en sulten sektor. Det er afgørende i en tid, hvor behovet for arbejdskraft med den rette viden kun stiger, og mange brancher konstant søger folk uden held.

- Det er jo rigtigt godt for branchen, netop fordi der er så mange, der mangler arbejdskraft. Og med fart på byggeriet, så er det afgørende, nu det er en rolle, der kræver en del viden, siger professoren.

I forskningsprojektet Seniorarbejdsliv svarer halvdelen af arbejdsmarkedets erfarne folk, at de gerne vil blive længere, hvis de kan gå på nedsat tid.

Det genkender 63-årige Claus Kristoffersen, som er gravemester i Wicotec Kirkebjerg. I dag er han en af dem, der forventer at hive aldersstatistikken nedad. For han overvejer at trække sig tilbage, når han har rundet 65 år.

Artiklen fortsætter efter annoncen

rich-media-10
Claus Kristoffersen i Takeushi-hjulgraveren. Privatfoto.

Alligevel er han glad for hverdagen i både de større gravemaskiner og den 10 tons Takeushi hjulgraver han fører i øjeblikket. Det skifter lidt, da virksomheden lejer maskinerne ind afhængigt af opgaverne. Han vil overveje at blive længere, hvis han får mere fleksible arbejdsvilkår.

- Det kunne jeg godt, hvis man kunne holde fri en dag i ugen. Men når du kører gravemaskine, skal du have en afløser. Det kan være svært at nøjes med fire dage. Jeg har en, der kan erstatte mig, når jeg holder fri og ferie, så i teorien kunne vi nok godt finde ud af det, siger han.

Omvendt gør det stærke sammenhold på arbejdspladsen det tungt for Claus Kristoffersen at sige farvel.

- Det er svært at holde op, fordi jeg har nogle gode kolleger. Jeg glæder mig til at holde fri, men du mister også noget socialt, som er vigtigt i det daglige. Mine brødre er holdt op med at arbejde. De havde først svært ved det, men de er glade for det nu. Og jeg ved, at på sigt så har mange svært at forstå, hvordan de havde tid til at arbejde, siger han med et grin.

Sådan svarer de forskellige faggrupper i Seniorarbejdslivs analyse om deres forventninger til at stoppe helt på arbejdsmarkedet:

  1. Undervisere og forskere ved universiteter 69,0
  2. Læger 68,8
  3. Maskinførere 68,6
  4. Journalister 68,3
  5. Bibliotekarer og beskæftigede med kultur 68,1
  6. Psykologer 68,1
  7. Specialundervisere 67,9
  8. Naturvidenskabelige teknikere 67,8
  9. Ingeniører og arkitekter 67,8
  10. Elektrikere 67,6
  11. Socialrådgivere 67,5
  12. Slagtere, bagere og fiskehandlere 67,5
  13. Samfundsvidenskabelige akademikere 67,4
  14. Lastbilchauffører 67,3
  15. IT‐teknikere 67,3
  16. Ledere 67,3
  17. Portører mfl 67,3
  18. Butikssælgere 67,3
  19. Jurister 67,3
  20. Bude og kurerer 67,2
  21. Gartnere og landmænd 67,2
  22. Naturvidenskabelige akademikere 67,2
  23. IT‐konsulenter 67,2
  24. Montører 67,1
  25. Bus‐ og taxachauffører, lokoførere med flere 67,1
  26. Maskinoperatører med flere 67,1
  27. Salgs‐ og indkøbsagenter 67,1
  28. Undervisere ved erhvervsskoler 67,1
  29. Tekniske tegnere 67,0
  30. Gennemsnitlig forventet tilbagetrækningsalder 67,0
  31. Brandmænd, reddere og sikkerhedsvagter 66,9
  32. SOSU´er 66,9
  33. Ejendoms‐ og rengøringsinspektører 66,8
  34. Servicefag i øvrigt 66,8
  35. Gymnasielærere 66,8
  36. Smede 66,8
  37. Speditører og ekspeditører med flere 66,7
  38. Tømrere og snedkere 66,7
  39. Direktions‐, læge‐, og advokatsekretærer 66,7
  40. Sygeplejersker 66,7
  41. Præcisionshåndværkere 66,7
  42. Skolelærere 66,7
  43. Produktionsmedarbejdere 66,6
  44. Bygge‐ og anlægsarbejdere 66,6
  45. Specialpædagoger 66,6
  46. Laboranter 66,6
  47. Fysio‐ og ergoterapeuter 66,6
  48. Sundhedsarbejdere uden nærmere angivelse 66,6
  49. Jord‐ og betonarbejdere 66,5
  50. Mekanikere 66,5
  51. Bogholdere 66,5
  52. Farmaceuter, tandlæger og dyrlæger 66,5
  53. Regnskabsmedarbejdere 66,4
  54. Kontormedarbejdere og sekretærer 66,4
  55. Passagerservicemedarbejdere 66,4
  56. Told‐ og skattemedarbejdere 66,3
  57. Rengøringsassistenter 66,2
  58. Revisorer, rådgivere og analytikere 66,2
  59. Køkkenmedhjælpere 66,1
  60. Lager‐ og transportarbejdere 66,1
  61. Nærings‐ og nydelsesmiddelindustrimedarbe 66,0
  62. Murere, VVS´ere med flere 66,0
  63. Farmakonomer og bioanalytikere 66,0
  64. Kokke og tjenere 65,9
  65. Dagplejere og børneomsorgsbeskæftigede 65,8
  66. Pædagoger 65,6
  67. Pædagogmedhjælpere 65,6
  68. Klinikassistenter, sundhed 65,5
  69. Militærpersonale 65,1
  70. Politi og fængselsbetjente 64,5