Lyt til artiklen:

Entreprenør havde solidt første halvår trods udfordringer

00:00
Hastighed: ???x
02:08

Abonnementsartikel

Øget produktion styrkede både top- og bundlinje for Hoffmann A/S i årets første halvår. Men en del projekter igangsættes ikke.

Hoffmanns resultat for 1. halvår 2023 er højere sammenlignet med samme periode i 2022, dels grundet en højere produktion og dels meget tilfredsstillende resultater på de fleste projekter. Det viser det netop offentliggjorte halvårsregnskab, hvor omsætningen i første halvår endte på 1,06 milliarder kroner mod 0,73 i samme periode sidste år. Samtidig løftede entreprenøren resultat fra 56,8 millioner kroner sidste år til 77,5 millioner.

- Der skal lyde en stor ros til alle Hoffmanns medarbejdere, som har skabt dette resultat. Det samlede resultat skyldes gode resultater fra alle i såvel bygge-, anlæg- og teknikenhederne, lyder det fra Hoffmanns administrerende direktør Torben Bjørk Nielsen, i en regnskabsmeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hoffmanns rekordstore omsætning i 1. halvår 2023 er præget af færdiggørelse af mange projekter over hele landet.

Herudover bidrager igangværende projekter knyttet til Hoffmanns rammeaftaler med Bygningsstyrelsen, Nordborg Resort, fjernvarmeaftaler og pharma-byggeri til den øgede omsætning.

Der er dog udfordringer forude.

- Der er fornuftig efterspørgsel i markedet, men en stor del af projekterne bliver ikke igangsat. Dette skyldes, at business casen ikke hænger sammen for vores kunder. Det er i høj grad kontorbyggeriet, som bliver ramt af disse parametre. Det store spørgsmål er, om priserne vil falde i løbet af efteråret og om lejeindtægterne vil stige således, at markedet bliver igangsat igen, siger direktøren.

- Vi havde forventet, at priserne på materialer og materiel ville begynde at falde i 1. halvår 2023, men det har endnu ikke påvirket markedet, idet det opvejes af stigende lønninger efter overenskomstforhandlingerne, tilføjer han.