I slutningen af maj rykkede Tscherning ind på byggepladsen i forlængelse af Bispebjerg Hospital, hvor Region Hovedstaden i skrivende stund bygger rammerne for fremtidens Psykiatri.

Anlægsopgaven omfattede 100.000 ton jord og grus, der henholdsvis skulle fjernes og tilføres. Anlægsopgaven skulle afvikles henover sommeren 2023 i månederne fra ultimo juni til primo august. En opgave af den størrelse midt i en sommerferieperiode kunne godt have været svær at levere på, men med et engageret sjak, en god koordinator og entrepriseleder i form af en DTU-studerende og en formidabel planlægning blev opgaven leveret efter planen.

Opgaven krævede 6.000 kørsler

Tscherning er efterhånden blevet en betydelig spiller i markedet for anlægsprojekter, så anlægsopgaven i Bispebjerg lå lige til højrebenet. Trods ferieafvikling og en våd juli måned leverede sjakket optimalt på opgaven, som bestod i at udgrave 60.000 ton jord fra et område på 20.000 kvadratmeter og derpå skulle der på samme areal tilføres 40.000 ton grus. Der blev på to måneder gennemført 6.000 lasbilskørsler á 35.000 kg pr. lastbil.

Studerende fik koordinerende rolle

Opgaven krævede en stram styring og planlægning, og ikke mindst gedigen koordinering. Afdelingschef Toufik Ghillassi, som havde hovedansvaret for opgaven, valgte at sætte DTU-studerende Niklas Rasmussen ind i den koordinerende rolle - en beslutning Toufik ikke har fortrudt.

- Jeg kendte Niklas i forvejen, og min fornemmelse var, at den rolle kunne han godt løfte. Niklas havde på det tidspunkt været tilknyttet Tscherning i et års tid i forbindelse med sit studie som ingeniør på DTU. Niklas' tilgang til opgaver og kollegaer, herunder hans gode samarbejdsevner og fokus, var afgørende for valget. Niklas' ansvar steg proportionalt med opgavens fremdrift og i samråd med mig. Det blev hurtigt tydeligt, at Niklas var tryg i koordinatorrollen, og mestrede det krævede overblik, og det bidrog til at opgaven blev løst efter planen, fortæller Toufik Ghillassi, afdelingschef i Tscherning.

Ligesom med Niklas, påtager Tscherning sig ofte ansvaret for at udvikle og understøtte de studerende i deres uddannelse. Tscherning har jævnligt konstruktører og ingeniører i praktik, og nogle af dem får også studiejob hos os imellem praktikperioder.

Toufik har pt. to studerende tilknyttet sin afdeling, hvoraf den ene er Niklas og den anden er Kristian, som arbejder på en anlægsopgave på Papirøen.

Et lærerigt afsæt

Ifølge Niklas selv, havde han ikke de store betænkeligheder ved at påtage sig opgaven. Hans tilknytning til Tscherning og kendskab til Toufik Ghillassi og Rune Thomsen, projekteringsleder, gjorde ham tryg i at løbe efter opgaven.

- Da jeg hørte om opgaven, tænkte jeg, det er en chance, jeg er nødt til at gribe. Opgaven og ansvaret tiltalte mig, og jeg tænkte, at jeg kunne lære en masse i den rolle. Mit ønske om at lære er blevet realiseret. Jeg har blandt andet erfaret, at hvis man vil være dygtig teoretisk, så må man forstå det praktiske. Med andre ord, så har jeg måtte indse, at forskellen mellem studie og den virkelige verden er stor. I den virkelige verden vil ens planer ofte blive udfordret af problemer, der pludselig opstår. Problemerne skal løses, både hurtigt og bedst muligt. På studiet er der anderledes god tid til at planlægge, nørde detaljer og genoverveje løsningsmuligheder mange gange. En kombination af teoretisk forståelse fra universitet, praktisk forståelse fra entreprenørfaget og min tidligere uddannelse som landmand, samt god vejledning af både Toufik og Rune, har hjulpet mig til at træffe beslutninger i forhold til opgaven på Bispebjerg, fortæller Niklas.

Når der opstod problemer eller der skulle tages nogle meget afgørende beslutninger, hvor Niklas kunne være usikker, var Toufik altid klar på at give råd og vejledning ifølge Niklas. En af de bedste råd, som Niklas fik af Toufik i løbet af opgaveperioden var, at det er de færreste bekymringer, som rent faktisk bliver til problemer.

- At de færreste bekymringer ikke udvikler sig til problemer, betyder ikke, at jeg kan lægge ansvaret fra mig, men giver mig en strategi til at prioritere og forebygge på de vigtigste og mest potentielle udfordringer.