Lyt til artiklen:

Nyt sorteringsanlæg fra Maskin Mekano

00:00
Hastighed: ???x
02:28

Abonnementsartikel

Importøren har allerede solgt første eksemplar af ECO6 i Danmark.

CBS Wearparts kan nu præsentere det nye sorteringsanlæg ECO6 fra svenske Maskin Mekano. Anlægget er typegodkendt til at kunne fragtes på alle veje i EU, også motorveje, uden dispensation. Det sparer tid og penge for virksomhedens kunder, hvilket i sidste ende kan aflæses på bundlinjen i en prispresset branche, skriver den danske importør CBS Wearparts i en pressemeddelelse.

ECO6 er bygget som en vridningsstiv ramme i en specialdesignet profil for at opnå både en stabil konstruktion og en relativt lav vægt. Begge aksler på bogie er ABS-bremsede og i forenden af maskinen er der hydrauliske ben.

Artiklen fortsætter efter annoncen

rich-media-2
ECO6 fra Maskin Mekano er typegodkendt til at kunne fragtes på alle veje i EU, også motorveje, uden dispensation. Pressefoto.

Selvfølgelig er ECO6 elektrisk. Hydraulik bruges kun til lineære bevægelser (støtteben, gangbroer og foldning af transportører og slisker), hvilket reducerer risikoen for skadelige olielækager til et minimum. Brændstofforbrug på egen generator er ca. 4,5 l/t. I forhold til hydraulisk drevne sorteringsanlæg er det således muligt at reducere CO2-udledningen med op til 80 procent og samtidig reducere støjniveauet med 10 dB.

Har du adgang til el, er forbruget omkring 22 kW.

Den meget gunstig driftsøkonomi er naturligvis også med til at øge rentabiliteten af investeringen.

Der er under udviklingsarbejdet lagt stor vægt på at skabe et sikkert arbejdsmiljø. Maskin Mekanos designere har derfor udviklet en række nye sikre, fleksible og pålidelige værn for at sikre maksimal sikkerhed.

Den unikke sigte

Hjertet i ECO6 er sigten, som har en kraftig drivenhed. Sigten er tvangsstyret/4-lejet, hvilket gør slaget konstant uanset belastning. Det betyder ensartede og forudsigelige sigtekurver. Udover uovertruffen kapacitet giver det kraftige slag også maskinen evner, der ikke påvirkes af vejr og vind. En stor fordel i Danmark, hvor regnvåde skyer ellers nemt kan genere produktionen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Sigten er afvibreret med Maskin Mekanos Vibroblock-system, som betyder, at kraften bliver i sigten, hvor den hører hjemme, og lader resten af maskinen være upåvirket. En opfindelse, som Maskin Mekano er alene om.