To minilæssere til entreprenørerne
11. jun. 2023 | Indrykket af THALER Minilæsser Danmark
Til årets udstilling på Rørcenterdagene medbringer Thaler Minilæsser to modeller, der især henvender sig til entreprenør- og anlægsbranchen.
Det er første gang Thaler Minilæsser deltager på Rørcenterdagene, der foregår i Taastrup og er arrangeret af Teknologisk Institut. Det er også første gang, der er udstillet en 3448L minilæsser-model, der er udstyret målrettet mod entreprenør- og anlægsbranchen.
- Rørcenterdagene er for os en oplagt mulighed for at vise, hvad Thaler Minilæsser kan lige netop i denne branche også, siger Rasmus Hvergel, salgsansvarlig for Thaler Minilæsser i Danmark.
Begge modeller, der bliver udstillet til Rørcenterdagene er i L-versionen. Hos Thaler indikerer det, at minilæsseren er udstyret med et lavt tårn - og det er der lige netop fordele ved i denne branche.
- I praksis betyder det, at maskinen ikke kan løfte så højt, men til gengæld løfter de flere kilo og udsynet til redskabet er rigtig godt, så versionen er blandt andet ideel til flytning af tungt pallegods, siger Rasmus Hvergel.
De to modeller, der kan ses er 2438L, der er en mindre minilæsser-model og den større 3448L model, der blandt andet er udstyret med store dæk, blitzblink og vejbelysning.
Det er Skjern Maskinforretning, der er har importen af de tyske minilæssere fra Thaler. Thaler producerer udelukkende minilæssere og teleskoplæssere fra fabrikken i Tyskland.