Abonnementsartikel

Graffiti-kunstner har udsmykket gravemaskine nummer 60.000 fra Liebherrs fabrik i Colmar.

En 22 tons Liebherr-gravemaskine får en særlig rolle på maskingigantens kæmpestand på verdens største entreprenørmesse, Bauma i München.

Når portene klappes op for en uges overflødighedshorn for bygge- og anlægsbranchen, indtager R 922'eren en rolle som kombineret bæltegraver og kunstværk.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den er gravemaskine nummer 60.000 fra Liebherr-France-fabrikken i Colmar i Alsace i det nordøstlige Frankrig.

rich-media-2
Medarbejderne på Liebherr-fabrikken i Colmar blev de første til at se den kulørte R 922-gravemaskine efter, at graffiti-kunstneren havde dekoreret den. Pressefoto.

Det er graffiti-kunstneren Jean Linnhoff, der har dekoreret jubilæumsmaskinen i vekslende blå kulører, som kombinerer grafiske elementer og design. Før Jean Linnhoff havde det grafiske på plads i sit design, tilbragte han under stort hemmelighedskræmmeri seks dage med maskinen i et specielt rum på fabrikken. På siderne af maskinen har kunstneren skabt et verdenskort, som viser hvor Liebherr-maskinerne sælges verden over.

Mens Bauma-gæsterne fortsat må væbne sig med en anelse tålmodighed, blev medarbejderne på Colmar-fabrikken de første til at se den specielle jubilæums-maskine. De medarbejdere, der har været en del af projektet, har tilmed sat deres autografer på gravemaskinens undervogn.