Lyt til artiklen:

Styrket fokus på seksuel chikane i branchen

00:00
Hastighed: ???x
02:15

Bygge- og anlægsbranchen har en særlig høj forekomst af seksuel chikane og andre krænkende handlinger. Derfor sætter Arbejdstilsynets ekstra fokus på disse brancher med en målrettet vejledningsindsats.

Seksuel chikane og andre krænkende handlinger på arbejdspladsen er et alvorligt arbejdsmiljøproblem, som arbejdsgivere skal forebygge og håndtere. Det gælder, uanset om den kommer fra kollegaer, ledere, kunder eller andre, som medarbejdere har kontakt med.

Bygge- og anlægsbranchen er en af de brancher med en relativ høj forekomst af seksuel chikane og andre krænkende handlinger. Det viser tal fra Arbejdsmiljø og Helbred og Arbejdstilsynets erfaringer på tilsynsbesøg. Derfor sætter Arbejdstilsynet ekstra fokus på disse i bygge- og anlægsbranchen med en målrettet vejledningsindsats, der skal hjælpe virksomhederne med at forebygge krænkelser.

- I Arbejdstilsynet vil vi være med til at støtte op om den udvikling ved i højere grad at hjælpe virksomheder med at forebygge, at seksuel chikane og andre krænkende handlinger opstår på arbejdspladsen, fortæller tilsynschef Lars Toft Pedersen.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Vejledningsindsatsen skal motivere

Når Arbejdstilsynets tilsynsførende besøger virksomhederne i bygge- og anlægsbranchen, vil de, ved siden af det almindelige grundtilsyn, motivere til at forebygge seksuel chikane og andre krænkende handlinger ved at informere om emnet, give gode råd og pege på relevante værktøjer. Det gælder for alle grundtilsyn i brancherne fra midt i oktober 2021.

- Tilsynsførende oplever, at man i virksomheder har svært ved at tale om seksuel chikane og andre krænkende handlinger. Det er en stor barriere, hvis problemet skal forebygges, fordi vi alle har forskellige grænser for, hvad vi oplever som krænkende. Et vigtigt første skridt er at tage snakken om grænser, god adfærd og omgangstone på ens arbejdsplads. I vejledningsindsatsen vil vi bl.a. inspirere og hjælpe virksomhederne til at sætte den dialog i gang, fortæller Lars Toft Pedersen.

Gode råd og værktøjer

Find gode råd og værktøjer til at forebygge og håndtere seksuel chikane og andre krænkende handlinger på Arbejdstilsynets hjemmeside. Der er råd til arbejdsgivere, ledere, nøglepersoner i arbejdsmiljøarbejdet, kollegaer og medarbejdere.