Lyt til artiklen:

Omfattende brændstoftyveri i Østjylland

00:00
Hastighed: ???x
01:45

Abonnementsartikel

Værst gik det udover en entreprenør i Lisbjerg, der fik stjålet mere end 1000 liter dieselolie.

Torsdag i sidste uge modtog Østjyllands Politi tre anmeldelser om dieseltyveri mellem Aarhus og Randers.

Det skriver Ekstrabladet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det ene tyveri skete ved Allingåbro, hvor et transportfirma fik stjålet diesel fra tre lastbiler. På en byggeplads i Auning slap gerningsmændene afsted med over 500 liter diesel, som de stjal fra fire entreprenørmaskiner.

Dieseltyv snuppet af grusgravejer

Se også:

Dieseltyv snuppet af grusgravejer

Allerværst stod det dog til hos et entreprenørfirma i Lisbjerg, hvor tyvene stjal 1000 liter diesel fra en containertank og fire maskiner.

Det er uvist om der er en sammenhæng mellem de tre sager. De blev dog alle begået mellem onsdag aften og torsdag morgen.

Stor stigning i dieseltyverier

Ifølge tal fra Østjyllands Politi er der sket en stor stigning i antallet af brændstoftyverier i 2022.

I de første syv måneder af 2022 har Østjyllands Politi modtaget 76 anmeldelser om tyveri af benzin og olie. I 2021 lå antallet af anmeldelser på 31.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi er opmærksomme på, at der har været en række tilfælde af tyveri af benzin i år, særligt i Randers-området. Vi følger udviklingen og kigger løbende på, om vi skal målrette vores patruljering mod nogle bestemte områder, hvor tyverierne sker, skriver pressemedarbejder ved Østjyllands Politi Jakob Christensen i et skriftligt svar til Ekstra Bladet.

- Det er meget svært at sige ud fra tallene, om de høje brændstofpriser har indflydelse på kriminalitetsudviklingen. Det kan også være tilfældigheder eller nogle enkelte bølger af tyverier på få dage, der gør, at tallet er højere i år, lyder det videre i svaret.