Lyt til artiklen:

Mobil reol samler og rydder op i kloakgrej

00:00
Hastighed: ???x
04:15

Abonnementsartikel

En entreprenør manglede en fleksibel løsning til at organisere sit kloakudstyr. Det har en kreativ smed opfundet en løsning på.

Mogens Lauridsen har både hænderne og hovedet godt skruet på. Så når han får præsenteret et behov, så lægger han opfinderhovedet i blød, indtil han finder en løsning.

Det var netop sådan, kloakreolen blev til. Entreprenør Niels Jørgen Allerslev kontaktede den selvstændige smed, som ejer Plan-Sand.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Han blev inspireret af nogle mere fasttømrede løsninger, som andre entreprenører havde. Og han savnede en fleksibel løsning til at holde orden i sine kloakrør og værktøjet, som han kun bruger på kloakarbejde, så det ikke låser ham under andre entreprenøropgaver.

- Det lå tit og rodede i kasser og baljer i min bil, så jeg savnede noget med system i. Jeg har set, at nogen har bygget en trailer op til det. Men jeg vil gerne have en løsning, der kan stå på ladbilen. Så jeg også kan have en gravemaskine med samtidig, siger entreprenøren.

rich-media-2
Kloakreolen er klar til afgang med kloakmester og entreprenør Niels Jørgen Allerslev. Foto: Mogens Lauridsen.

Alle stumper med

Niels Jørgen Allerslev har flere gange arbejdet på for eksempel huskloaker og manglet en bestemt stump. Det slipper han for, når han kan have alt sit grej, rør og rørskæreren med på en gang.

Reolen er helt ny, så han har kun nået at bruge den få gange. Men han oplever allerede, at den gør en forskel i hverdagen.

- Det giver meget mere orden, så det er en rigtig god investering. Jeg har sparet noget tid, og tid er også penge, siger han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Stort potentiale i markedet

Mogens Lauridsen så straks potentialet i en mobil reol til kloaksegmentet. Derfor begyndte han at undersøge markedet.

- På kloakmessen sidste år var der ingen lignende produkter. Så jeg forhørte mig hos mine kunder, og der var rigtigt mange positive tilbagemeldinger, også når de har set reolen på værkstedet. Der er stor enighed om, at der er behov for sådan en reol, siger han.

Med markedsundersøgelsen på plads, gik han gik i gang på smedeværkstedet i sydvestjyske Ølgod.

Erfaren 'opfinder'

For 10 år siden, var han igennem en lignende proces, hvor han udviklede en sandafretter. Nu har han solgt næsten 300 af dem. Og han glæder sig til processen med kloakreolen, for smeden er vild med at være problemknuser.

rich-media-4
Sandafretteren har 10 år på bagen. Foto: Mogens Lauridsen.

- Det er rigtigt fedt, når man kan mærke, at man løser en problemstilling. Jeg elsker bare, når folk bliver begejstrede for mine løsninger, siger han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det er kun en uge siden, at han offentliggjorde sit nye produkt, og interessen er allerede stor:

- Der er enormt mange mennesker, der har ringet på et opslag, jeg lavede på Facebook, så jeg skal ud og vise det frem til flere potentielle kunder i denne uge, siger han.

Dermed er arbejdet dog slet ikke slut, og det passer opfindersmeden fint:

- De interesserede vil alle have tilpasset systemet til deres behov og løsninger. Alle vil gerne have en grad af ændringer. Jeg ønsker også, at det skal være fleksibelt, så det er kun godt, siger han.

Han forventer, at ligesom med sandafretteren, så vil det også kræve en del benarbejde, før han får en god forretning med den nye reol.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Der er nogenlunde samme interesse. Men det er et kæmpe arbejde at sparke et nyt produkt i gang. Det første år solgte jeg tre sandafrettere, så jeg forventer, at det vil blive noget lignende. Nu har jeg selvfølgelig et navn, og en del ved, hvem Plan-Sand er, siger han.

rich-media-7
På værkstedet ved Ølstykke er de to produkter naboer. Foto: Mogens Lauridsen.

Solide materiale og arbejde koster

Reolen bliver dog l dyrere ende, kræver en del arbejdstid. Blandt andet derfor har Mogens Lauridsen valgt materialer i galvaniseret stål, så overfladen bliver så holdbar som muligt.

- Det er den eneste rigtige løsning, for med det arbejde, der ligger i den, giver det heller ikke mening, at den skal skiftes for tit, siger han.

Han vil ikke helt love, at reolen kan holde evigt, men han garanterer, at den kan klare sig et godt stykke ind i fremtiden.

rich-media-8
Foto: Mogens Laurdsen.