Lyt til artiklen:

Se billederne: Rekordmange besøgte Have & Landskab

00:00
Hastighed: ???x
02:09

Abonnementsartikel

Skandinaviens største grønne fagmesse blev afholdt over tre dage i Slagelse.

Hele 11.661 lagde vejen forbi Have & Landskab i Slagelse, som blev afholdt fra onsdag til fredag i sidste uge.

Det er en publikumsrekord, oplyser Skandinaviens største grønne fagmesse i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

rich-media-2
Maskinleverandørernes Innovationspris blev også uddelt på messen. Foto: Tina Moesgaard.

- Fra alle sider hører jeg, at folk har haft en god oplevelse, og det er også mit eget indtryk, udtaler fagmessens bestyrelsesformand, Joel Klerk, i pressemeddelelsen.

Gensidig inspiration

Fra udstillingens side blev der lagt op til at gøre noget mere ud af standene, fortæller bestyrelsesformanden, som desuden selv havde stand med Joel Klerk Planteskole.

Det mener han, at udstillerne tog til sig.

rich-media-3
Hele 11.661 lagde vejen forbi Have & Landskab i Slagelse. Foto: Natacha Tjørnholm.

- Og der er jo en gensidighed i det. For når udstillingen laver så fine rammer og nye tiltag med demoarealer, foredrag og mesterskaber, så inspirerer det også udstillerne, som igen inspirerer os.

- Så jeg kan ikke siget andet end, at vi er kommet i mål med at gøre HL23 til en stor oplevelse, siger Joel Klerk.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Glade gæster overalt

Ifølge Maskinleverandørernes bestyrelsesmedlem i Have & Landskab, Bent Tangemann, var der ikke en finger at sætte på årets udstilling.

Både med Maskinleverandørernes Innovationspris, nye områder og pausemuligheder, flere mesterskaber, det største program med lynkurser på Fagligt Forum nogensinde og glade gæster overalt.

rich-media-5
Regionsmesterskaberne for struktører fandt sted på messen. Foto: Tina Moesgaard.

- I de over 25 år jeg har været på Have & Landskab er dette års udgave den bedste af slagsen. Som udstiller må jeg sige, at vi har haft mange og gode gæster forbi standen, både beslutningstagere og brugere, og alle synes, at HL23 har været både superhyggelig og meget relevant fagligt.

- Som medarrangør af udstillingen er det virkelig rart at se, at der er kommet styr på bespisningen, og se hvordan hele udstillingen er langt mere harmonisk og sammenhængende end tidligere, siger Bent Tangemann, der desuden er direktør i Vermeer Danmark A/S.

rich-media-6
Have & Landskab satte publikumsrekord i år. Foto: Tina Moesgaard.
rich-media-7
Der var 277 udstillere på fagmessen. Foto: Natacha Tjørnholm.