sonsoreret-indhold

Lyt til artiklen:

Leje eller køb af entreprenørmaskiner

00:00
Hastighed: ???x
02:02

Abonnementsartikel

Hvis du skal bruge en entreprenørmaskine privat, kan du måske komme i tvivl om, hvorvidt det er bedst for dig at leje eller købe din egen, måske endda brugt.

Det kan være, at du mangler en minigraver til udgravning af en ny indkørsel eller en terrasse i haven, men er i tvivl om, hvorvidt du vil få brug for den igen.

Selvom det måske oftest er privatpersoner, der kommer i tvivl om, hvorvidt de skal leje eller købe, så kan firmaer stå i samme dilemma. For skal man som virksomhed bruge en dyr maskine til et enkelt projekt, og ikke umiddelbart skal bruge den igen, giver det mening at leje maskinen.

Din bopæl kan være en del af overvejelserne

Når du som privatperson overvejer, hvorvidt du skal leje eller købe en entreprenørmaskine, er det afgørende, hvordan du bor.

Er det en minigraver eller en minilæsser, du gerne vil leje til et projekt i haven, har det betydning, om du har en almindelig have, eller om du bor på en større grund med skov og marker. Bor du et større sted, er det mere sandsynligt, at du på et senere tidspunkt kan få brug for maskinen, da der er mere udendørs arbejde, end i et hus med have.

Hvor mange dage skal du bruge maskinen?

Når du lejer en maskine, betaler du ofte, for den tid du lejer den. Er det et længerevarende projekt, du skal i gang med, kan det være, at prisen for leje kommer på niveau med, hvad du kan købe brugte maskiner for.

I de tilfælde kan det være en idé at kigge efter brugte maskiner, når du skal udføre dit projekt, da de kan findes en del billigere end helt nye. For som privatperson har du oftest ikke brug for en maskine, der er helt ny, da det ikke er sikkert, du når at slide den op alligevel.

Forhør dig også gerne hos en forhandler, når du overvejer, om du skal købe eller leje en entreprenørmaskine. Ofte sælger de både nye og brugte maskiner, men lejer også maskiner ud. Derfor kan de også rådgive dig om, hvad der er det bedste valg for dig.