Lyt til artiklen:

Jordentreprenør runder omsætning på tre milliarder

00:00
Hastighed: ???x
01:24

Abonnementsartikel

Både top- og bundlinje røg i vejret hos M.J. Eriksson i seneste regnskabsår.

Landets største jord- og anlægsentreprenører kom gennem seneste forskudte regnskabsår med stor succes. I perioden 1. juli 2022 til 30. juni 2023 mere end fordoblede entreprenøren resultatet før skat til 167 millioner kroner mod 66 millioner i forrige regnskabsår.

Også toplinjen steg og rundede et højdepunkt. Omsætningen landede på godt 3 milliarder kroner mod 2,4 milliarder året før.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det betyder, at overskudsgraden blev på den eftertragtede side af 5 procent, nemlig 5,4 procent - som er forholdsvis sjælden i branchen i disse år - mod blot 2,6 procent sidste år.

"Selskabets omsætning er højere end forventet ... som følge af stor aktivitet inden for virksomhedens kernekompetencer," lyder det i ledelsesberetningen.

"... selskabet har en robust ordrebeholdning til udførelse i 2023/24 og selskabets ledelse forventer et omfang af opgaver i nogenlunde samme niveau i det kommende år".

For det indeværende regnskabsår forventer man en overskudsgrad på 2 - 4 procent med de usikkerheder, der knytter sig til energi- og råvarepriser m.m.