Lyt til artiklen:

195 millioner kroner skal mindske virksomheders klimaaftryk

00:00
Hastighed: ???x
02:53

Abonnementsartikel

Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse vil hjælpe små og mellemstore virksomheder med at sænke ressourceforbruget og affaldsmængden og samtidig gøre dem mere konkurrencedygtige.

Overgangen til en cirkulær og ressourceeffektiv økonomi hos små og mellemstore virksomheder får nu et markant skub af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.

Indsatsen skal hjælpe næsten 200 SMV'er med at mindske deres miljø- og klimapåvirkning. Derudover kommer yderligere værdikæder og virksomheder til.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Danmark halter i dag efter i den cirkulære økonomi, da danskerne bruger langt flere jomfruelige materialer når man sammenligner med resten af verden.

Nye veje og nybyggeri trækker Danmark mod placering som grøn bundskraber

Se også:

Nye veje og nybyggeri trækker Danmark mod placering som grøn bundskraber

Samtidig genererer vi også langt større affaldsmængder. Det skal der gøres noget ved, fortæller Christian Motzfeldt, der er forperson i Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse:

- Vi vil i bestyrelsen sætte ind i arbejdet med at få styrket omstillingen til cirkulær og ressourceeffektiv økonomi hos små og mellemstore virksomheder, så Danmark kan rykke sig i den rigtige retning, siger han og fortsætter:

- Vores indsatser skal styrke samarbejdet i værdikæden på en lang række forskellige områder, det kan være bedre genanvendelse af kartoner på fødevareområdet, materialegenbrug i byggesektoren og genanvendelse af tekstiler. I sidste ende skal der skabes resultater, der bidrager til en reduktion af affaldsmængde og/eller materialeforbrug, forklarer han.

Produkter skal leve længere

Indsatsen er målrettet SMV'er, iværksættere og deres værdikæder. De kan blandt andet få hjælp fra private rådgivere, klynger, vidensinstitutioner og GTS'er.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det kan foregå gennem både tests og demonstration af cirkulære løsninger, forretningsmodeller eller processer, men det kan også være implementering og skalering af cirkulære løsninger.

Søren Tscherning vinder pris for sit arbejde med grøn transformation

Se også:

Søren Tscherning vinder pris for sit arbejde med grøn transformation

Det er forventningen, at der skabes samarbejde om cirkulære løsninger indenfor mindst 28 forskellige værdikæder.

- Indsatsen på 195 millioner kroner kommer til at hjælpe knap 200 danske virksomheder med at komme videre med at blive cirkulære. Det kommer til at rykke på det samlede danske landkort indenfor cirkulær økonomi. Vi skal blive bedre til at få produkter til at leve længere, fortæller Christian Motzfeldt.

Det er især mindre virksomheder, der har svært ved at få en cirkulær produktion i gang, reducere affaldsmængder og udvikle cirkulære forretningsmodeller og løsninger.

Her vil bestyrelsen fokusere på, at virksomheder samarbejder om at gøre grøn omstilling og cirkulær økonomi til en mere integreret del af SMV'ernes forretningsmodel, så de i højere grad bliver afkoblet sårbare værdikæder. Indsatsen bygger oven på virksomhedsprogrammets SMV:Grøn, hvor nogen af virksomhederne tidligere har deltaget.

Kingo slår egen rekord i genbrug med nænsom nedrivning

Se også:

Kingo slår egen rekord i genbrug med nænsom nedrivning