Lyt til artiklen:

Kingo slår egen rekord i genbrug med nænsom nedrivning

00:00
Hastighed: ???x
04:05

Abonnementsartikel

Omkring 30 procent af en gammel hal skal genbruges direkte i nye byggerier.

Nedbrydningsfirmaet Kingo har nået en ny milepæl i arbejdet med at genbruge mest muligt fra nedrivningsprojekter.

Ved nedrivningen af det gamle pakhus 'Den Blå Hal' i Middelfart formår Kingo at genbruge op mod 30 procent af materialerne målt på vægt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Fra den gamle hal har Kingo allerede afsat fem kilometer træåser og 415 ton betonelementer. De skal bruges til at bygge nye genbrugspladser i samme kommune.

rich-media-2
Tagblikket får en hårdere medfart, det skal genanvendes i en anden form. Foto: Natacha Tjørnholm.

Udviklingen går stærkt

30 procent genbrug er væsentligt mere end hvad der tidligere kunne lade sig gøre. Sidste år var Kingo Karlsens rekord 19 procent i et projekt ved Billund.

Alt pånær tapetet bliver genbrugt i Billund

Se også:

Alt pånær tapetet bliver genbrugt i Billund

- Vi oplever, at branchen flytter sig måned for måned på, hvad der kan lade sig gøre. Vi har haft fokus på, hvad vi kan med tømmer, tegl og mursten. Nu kommer beton og trækonstruktioner, som både på volumen og tonnage er nogle meget store fraktioner, siger forretningsudvikler Søren Malund Thomsen til Maskinteknik.

Her flytter barren sig hele tiden for, hvad man kan bygge med igen. Sidste år lykkedes det i større stil at genbruge tegl. Det var tidligere for dyrt og besværligt.

- Vi sigter hver gang efter at flytte barren for, hvor meget vi kan genbruge på en bygning. Men det kræver også mere af vores produktion, for vores folk og maskiner skal have fløjlshandsker på

Søren Malund Thomsen, forretningsudvikler, Kingo Karlsen.

Video: Kingos nye hybrid Volvo vælter trælasten

Se også:

Video: Kingos nye hybrid Volvo vælter trælasten

Stor miljøgevinst

Direkte genbrug af materialer i nye byggerier er en stor gevinst sammenlignet med for eksempel at knuse og genanvende beton. Man sparer op mod 295 kg CO2 per kvadratmeter beton ved at genbruge beton frem for at bygge med nyt ifølge Videnscenter for Cirkulær Økonomi i Byggeriet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Men nænsom nedrivning koster på andre fronter.

rich-media-7
Søren Malund Thomsen har intenst fokus på nye veje til at genbruge byggematerialer. Foto: Natacha Tjørnholm.

- Når de helt store maskiner skal tage tingene forsigtigt ned, så tager det for øjeblikket længere tid. Vi er ved at udvikle og implementere de her nye arbejdsmetoder og det vil løbende give en effektivisering, siger Søren Malund Thomsen til Maskinteknik.

Kingo Samler erfaringer

Efter aftale med Middelfart Kommune fandt Kingo et nedrivningsprojekt, hvor materialerne giver mening at genbruge i byggeriet af kommunens kommende genbrugspladser.

Den løsning er en stor fordel, fordi nedrivningen kan tilpasses præcist efter genbrug, når man ved, at for eksempel L-elementer i beton, åser og porten skal have nyt liv.

rich-media-8
Maskinfører Bjarne Rask river både ned med fløjlshandsker og arbejdshandsker - afhængigt af om materialerne skal genbruges eller genanvendes. Foto: Natahca Tjørnholm.

- Det gør også, at vi kan være meget målrettede efter, hvordan de vil have materialerne leveret. Hvordan vi piller materialerne ned, afhænger meget af, hvor de skal hen. Har modtageren brug for, at der bliver taget skruer og søm ud, og hvordan vil de gerne have byggematerialerne leveret. Den åbne dialog med bygherre gør en verden til forskel for at få disse ting til at lykkes, siger Søren Malund Thomsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

rich-media-10
Den Blå Hal står snart ikke mere i Middelfart. Den viger pladsen til fordel for kommende kontor- og boligbyggeri. Foto: Natacha Tjørnholm.

Udfordringer i genbrug

Reglerne for dokumentation på materialerne giver til tider problemer, når byggematerialerne skal bruges direkte i nyt byggeri. For det er besværligt at bevise, hvor længe de kan holde, og hvad de kan bære.

- Her oplever vi en berøringsangst hos mange. Men markedet flytter sig i en retning, der motiverer alle til at finde løsninger. Og det er forrygende, når en kommune går forrest, som med det her projekt, siger Søren Malund Thomsen.

Kingo nedriver, knuser og sorterer Torvecentret i Silkeborg

Se også:

Kingo nedriver, knuser og sorterer Torvecentret i Silkeborg

Hos Middelfart Kommune har det også krævet en stor portion vilje at gå genbrugsvejen i nybyggeriet.

- Undervejs har jeg tit drømt om bare at køre den almindelige proces. Så kunne vi bare tegne en lækker visualisering med morgendis og glade mennesker, bestille materialerne og så kører det, siger Jakob Baungaard, som er projektleder for cirkulær økonomi i Middelfart Kommune.

rich-media-12
Jakob Baungaard genbruger træåserne på flere måder - først som bænk, senere til kommunens kommende genbrugspladser. Foto: Natacha Tjørnholm.

- Men vi har valgt den cirkulære omvej, fordi det giver mening at opbygge egne erfaringer med genbrugsbyggematerialer, da vi ikke kan køre videre på autopilot med at bygge med nye klimatunge materialer. Her kan vi både reducere vores ressourceforbrug, skære i CO2'en og blive klogere på økonomien, siger han.