Lyt til artiklen:

Spuler-producent fylder mere på Kloakmessen

00:00
Hastighed: ???x
01:21

Abonnementsartikel

Samson Agrolize medbringer deres populære GK II 8 samt et udvalg af pumper på messen i Fredericia.

Slamsuger- og spuler-producenten Samson Agrolize A/S fra Viborg har hidtil været fast udstiller på Kloakmessen, og det bliver der heller ikke ændret på i 2024. Det nye er, at hvor man tidligere normalt kun har været repræsenteret med personer og trykt materiale i form af brochurer og faktaark, så er der denne gang en maskine med.

- Det er første gang, vi medbringer en fysisk maskine, så vi kommer til at fylde noget mere i år, fortæller salgschef Karsten Kammer til Maskinteknik.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det bliver et eksemplar af producentens store sællert, GK II 8, som er en spuler til traktor.

- Hvor de fleste andre producenter laver spulere til lastbiler, så er vores speciale, at vi laver dem til traktorer, både til PTO og hydraulik, siger han.

For nylig er Samson Agrolize også begyndt at bygge tankene selv i Danmark, så nu er maskinerne 100 procent egenproducerede.

Virksomheden stiller med 6 personer på messen - foruden spuleren og et udvalg af spuler dyser og pumper.

- Vi mander virkelig op, så vi har tid til at tale med alle, der vil høre mere om os og om vores mange andre produkter, siger salgschefen.