Lyt til artiklen:

Colas etablerer anlægsafdeling

00:00
Hastighed: ???x
02:12

Abonnementsartikel

Asfaltentreprenøren Colas har givet sig i kast med anlægsopgaver. Dertil har man oprettet en helt ny afdeling, som man nu søger en ny direktør til.

Med to ledende medarbejdere i spidsen - begge med stor erfaring indenfor anlægsprojekter - og Colas' øvrige projektledere, udførte asfaltkæmpens nye anlægsafdeling i 2023 sine første anlægsprojekter.

Nu er Colas klar til flere projekter og har igangsat søgning efter en anlægsdirektør, der sammen med sit team skal videreudvikle området.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi har fra begyndelsen ønsket at udnytte den viden og kompetencer, vi allerede har i virksomheden. Og de anlægsprojekter, vi ser som helt naturlige for vores virksomhed, er løsninger i forbindelse med fx motorvejsprojekter, parkeringsprojekter, grundmodninger, forsyningsledninger med videre, fortæller administrerende direktør i Colas Danmark Jan Johansen.

rich-media-2
CEO i Colas Danmark Jan Johansen. Foto: Colas Danmark.

Strategien er helt i tråd med Colas Gruppens internationale strategi, hvor koncernens selskaber i vid udstrækning udfører anlægsprojekter, som udnytter synergien blandt anlægs-, asfalt- og råstofområderne.

Fokus på samarbejde og synergi

- Colas har ikke en ambition om at ville være Danmarks største anlægsentreprenør i morgen. Vores fokus vil være på at servicere vores kunder og samarbejdspartnere bedst muligt ved at udnytte de synergier, der ligger på tværs af vores fire forretningsområder, siger Jan Johansen.

Mig & Min Maskine: Peder rækker ekstra langt med sin 120-tons Sennebogen

Se også:

Mig & Min Maskine: Peder rækker ekstra langt med sin 120-tons Sennebogen

- Som anlægsentreprenør ønsker vi at tilbyde private bygherrer løsninger, som baserer sig på deres behov og ønsker, og give dem den samme professionelle service, som vi tilbyder vores eksisterende kunder i dag. Og vi ser gode muligheder for at udnytte de samarbejder, vi har med fx jord- og anlægsentreprenører på mange af vores projekter. Det samarbejde ønsker vi at fortsætte.

Kerneområderne med relaterede forretningsområder fordeles på fire afdelinger: Anlæg, Asfalt, Sealing og Råstoffer/industri, som i dagligdagen fortsat vil samarbejde på tværs for at drage nytte af den knowhow og de kompetencer, Colas har opbygget.