Abonnementsartikel

Det gik ikke som planlagt, da husets ejer ville grave et nyt dræn rundt om det

En husejer fra Nakskov har formentlig fortrudt, at han i lørdags sammen med en ven forsøgte at grave et nyt dræn langs sit hus med en gravemaskine.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vennen hører pludselig en underlig knagelyd, og så begynder det at drysse med støv og sten fra husmuren. De når lige at løbe væk, inden hele gavlen styrter sammen, fortæller indsatsleder i Lolland Brandvæsen Martin Mikkelsen til jp.dk.

Ingen kom til skade

Heldigvis var der ingen i villaen, da den kollapsede. Efterfølgende blev beredskabsstyrelsen i Næstved tilkaldt for at afstive, hvad der var tilbage huset.

- De valgte dog at overlade opgaven til et nedrivningsfirma, som kom og rev tagstykket ned. Ingen kom til skade, og derfor er sagen nu udelukkende en forsikringsopgave, siger Martin Mikkelsen.

Klik her og se den uheldige historie fortalt i billeder, som NakskovFoto.dk har taget.