I "de gode gamle dage" indtil 1970'erne, hvor man anvendte stenkulstjære til at asfaltere veje med, var asfaltarbejderne i risiko for at udvikle kræft. Tjærestofferne viste sig at være kræftfremkaldende, og det var med til at bringe bitumen på banen.

Frygten for kræft har forskerne dog ikke sluppet, og igennem de sidste cirka 20 har det internationale kræftforskningsagentur IARC forsket i risikoen for at udvikle lungekræft, når man regelmæssigt arbejder med asfalt.

I 2011 konkluderede eksperter fra hele verden i fællesskab i et dokument fra IARC, at arbejdet med støbeasfalt og visse typer asfalt under vejasfaltering "muligvis" var kræftfremkaldende for mennesker.

Usikker dokumentation

Risikoen for at udvikle kræft var endnu værre for tagdækkere, der arbejdede med en særlig type asfalt, som "sandsynligvis" var kræftfremkaldende for mennesker. Det åbnede op for, at ved en konstatering af lungekræft hos tagdækkere - under forudsætning af at de var ikke-rygere - kunne sygdommen anmeldes som en arbejdsskade.

Konklusionen for vejfolkene var, at den mulighed havde de ikke, da den type asfaltarbejde kun "muligvis" var kræftfremkaldende.

- IARC?s klassificering af vejasfaltering og arbejde med støbeasfalt som "muligvis" kræftfremkaldende giver ikke samme mulighed for arbejdsskadeerstatning. Dokumentationen er indtil videre for usikker. Der skal mere forskning til, før det endeligt kan afgøres, om denne type asfaltarbejde er kræftfremkaldende eller ej. Men man skal alligevel beskytte sig, fordi nogle typer bitumen har vist sig at være kræftfremkaldende i dyreforsøg, forklarede Johnni Hansen, seniorforsker ved Kræftens Bekæmpelse, i 2011 som kommentar til IARC's konklusion.

Kræftsygdom var arbejdsskade

Sidste efterår vendte en dom fra Frankrig umiddelbart hele den opfattelse på hovedet. Her blev et fransk entreprenørfirma tvunget til at betale en erstatning på 200.000 euro - svarende til cirka 1,5 millioner danske kroner - til de pårørende til en asfaltarbejder, der i 2008 var død af hudkræft i en alder af 56 år. Det skriver MASKIN|tekniks svenske søsterblad Entreprenadaktuellt.

Fransisco Jose Serrano Andrade havde lagt asfalt på vejene i Alperne i cirka 20 år, inden han blev syg og døde. Hans pårørende anmeldte hans sygdom som en arbejdsskade, hvilket blev godtaget ved domstolen. Den franske arbejdsgiver Eurovia ankede dommen med henvisning til at sygdommen var opstået af ophold i solen, men appeldomstolen afviste indsigelserne og stadfæstede dommen.

I dommen hedder det, at arbejdsgiveren har begået "utilgivelige fejl" ved ikke at give medarbejderen tilstrækkelig sikkerhedsudstyr.

Indviklet udredning

At den uhelbredelige sygdom var udviklet af asfaltarbejdet, fandt den franske domstol altså bevist. Først for godt to år siden, da den afsagde den første dom, og så igen ved udgangen af 2012 da appellen blev afvist.

Dokumentet fra IARC kom som nævnt på banen i 2011 - dvs. før appelsagen blev afsluttet. Konklusionen af asfaltering af veje som "muligvis" kræftfremkaldende ændrer sig imidlertid ikke som følge af den franske erstatningssag, vurderer Johnni Hansen i dag.

Han var ikke bekendt med den franske dom, og han hæfter sig ved, at det ikke er fastslået om den afdøde asfaltarbejder har arbejdet med bitumenasfalt eller asfalt med stenkulstjære:

- Problemet er, når man arbejder med genbrug af asfalt, hvor gamle asfaltprodukter med stenkulstjære genanvendes. Men der er en meget indviklet udredning, for ingen ved hvor længe vedkommende eventuelt har været udsat for nutidens og fortidens asfalttyper.

Han ser derfor ikke sagen fra Frankrig som en sag, der kan pille ved den eksisterende situation, og som skal tvinge den danske asfaltbranche til at ændre adfærd eller tankegang.

I den seneste branchevejledning om udlægning af asfalt - dateret 2008 - bemærkes under "generelle sikkerhedsforanstaltninger" at der skal være opmærksomhed på risikoen for dampe fra stenkulstjære, når der arbejdes med remix, samt at der skal være udarbejdet en skriftlig instruktion, som fortæller, hvordan man skal forholde sig, hvis der konstateres stenkulstjære.

Hos Arbejdstilsynet er der også formuleret en række krav til sikkerhedsforanstaltninger ved asfaltarbejde. For at forebygge kræftrisikoen ved arbejdet med genbrugsasfalt må der ikke ryges, spises eller drikkes, eller sågar opbevares mad, drikke eller tobak i arbejdsområderne, da de kan blive forurenet.

Overordnet set er kravene mange. I Arbejdstilsynets vejledning om arbejde med asfaltmaterialer nævnes specifikt "sort røg". Den opstår, hvis asfalten brænder under opvarmningen, Den sod, som fremkalder den sorte røg, er på Arbejdstilsynets liste over stoffer, der anses for at være kræftfremkaldende.