Abonnementsartikel

Flotte besøgstal og højt niveau prægede mesterskaberne.

Kaos på motorvejene to dage i træk kunne ikke forhindre DM i Skills 2016 til at komme tæt på sidste års tilskuerrekord. Trods en brand på havnen i Fredericia på arrangementets første dag, som forsinkede starten og fik en del til at opgive et besøg i MesseC, og en lukning af den fynske motorvej dagen efter, nåede besøgstallet med messens afslutning op på 60.268.

Det er kun overgået af sidste års besøgstal på 68.000 i Bella Center i København.

Artiklen fortsætter efter annoncen

På scenen i MesseC kunne statsminister Lars Løkke Rasmussen lykønske vinderne i de i alt 36 konkurrencefag.

- Man bliver glad på vores lille lands vegne, når man ser jeres engagement. For vi skal jo leve af jer, sagde statsminister Lars Løkke Rasmussen.

Inden for anlægsstruktørfaget, som også var repræsenteret ved mesterskaberne, gik hæderen til makkerparret Jacob Krogsgaard Pilegaard (Korinth Entreprenørfirma Aps.) og Jacob Bruun Østerberg (Milling Maskinstation Aps) begge fra Amu-Fyn.