Lyt til artiklen:

Steffen elsker de store, udfordrende opgaver

00:00
Hastighed: ???x
02:38

Abonnementsartikel

Frem mod Danmarks Bedste Lærling 2024 sætter Maskinteknik ansigt på de fire deltagere, der skal kæmpe om pokalen indenfor entreprenørmaskiner. Mød her Steffen Skriver Pedersen fra V. Løwener.

- Jeg kunne godt se idéen i at være med og få en god konkurrence og ikke mindst en god oplevelse.

Sådan lyder begrundelsen fra Steffen Skriver Pedersen, når man spørger ham, hvorfor han har valgt at stille op til Danmarks Bedste Lærling 2024.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Han er i lære som entreprenørmaskinmekaniker hos V. Løwener og går til daglig på værkstedet i Stilling. Her skruer han i alskens maskiner lige fra Kubota til Bomag og Mathieu.

- Jeg er blevet entreprenørmaskinmekaniker, fordi jeg synes, det er sjovt at komme ud og skrue i noget forskelligt. Der er meget variation i entreprenørbranchen, og det kan være alt fra de små maskiner op til de store. Det er fedt, siger Steffen Skriver Pedersen.

rich-media-2
Steffen Skriver Pedersen glæder sig til at prøve kræfter med nogle andre mærker, end dem han er vant til, når han skal deltage ved DBL. Foto: Tim Søgaard.

Han kan bedst lide de store opgaver. Dem der er lidt udfordrende.

- For eksempel opgaver, hvor der er noget fejlsøgning og nogle reparationer på de større opbygninger. Det kan jeg godt lide. Jeg er ikke så meget til de der småopgaver, hvor der skal sættes en lap på her og der, siger han.

Bred uddannelse

Hos V. Løwener har han prøvet kræfter med livet som udekørende montør. Noget han godt kunne tænke sig på sigt, siger han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Jeg vil gerne med ud at køre, for det er helt klart derude, der er de største fejlfindinger og reparationer. Det er ude i marken, og det er også der, man løber ind i de største udfordringer, fordi man ikke lige har de samme hjælpemidler, som man har på et værksted, siger han.

Lige nu har han ikke nogen specifik plan for, hvad han gerne vil bruge uddannelsen til.

Tunnelprojekt indgår aftale med Skills

Se også:

Tunnelprojekt indgår aftale med Skills

- Det er så bred en uddannelse. Man har jo alle muligheder, når man er færdig, med det kendskab man har til el, hydraulik, smedearbejde og motorer, siger Steffen Skriver Pedersen.

Han ser frem til at prøve kræfter med de forskellige maskiner, når DBL løber af stablen i forbindelse med DM i Skills den 18. - 20. april i Roskilde.

- Man får jo muligheden for at komme ud og opleve nogle andre mærker og blive udfordret på en anden måde, og så får man en idé om, hvad man kan blive udsat for fremadrettet. Vi ved jo ikke, hvad de kommer med, og det kommer til at give nogle udfordringer. Det lærer man jo hurtigt af, fordi man pludselig skal tænke impulsivt over, hvad man skal gøre, og hvor man finder de forskellige ting, siger lærlingen.