Abonnementsartikel
Hos landets største entreprenør har omsætningen ikke for vane at gå tilbage, men i 2020 måtte man se en nedgang på 1,2 procent. Bundlinjen derimod viser stærke takter.
Hos Per Aarsleff A/S kan man ikke klage over regnskabet i corona-året 2020. Og særligt bundlinjen har klaret sig eminent godt i en branche, hvor marginerne har en tendens til at være smalle.
Vores nuværende økonomiske situation betyder, at vi har et stærkt udgangspunkt.
Jesper Kristian Jacobsen, adm. dir.
Ebit, der groft sagt oversættes: "resultat af primær drift", viser et 4,2 procent ud af en omsætning på små 13,3 milliarder kroner, svarende i runde tal til 553 millioner kroner.
Det er det bedste resultat i Aarsleff-koncernen de seneste fem år - og noget højere end forventet. Særligt segmenterne: "Rørteknik" og "Fundering" trækker stærkt i den rigtige retning med ebit-procenter på henholdsvis 7,5 og 6,3 procent.
Tilfredsheden er da også tydelig hos Aarsleffs administrerende direktør Jesper Kristian Jacobsen. I fondsbørsmeddelelsen lyder det blandt andet:
- Trods den usikkerhed, som coronapandemien har ført med sig, er vi økonomisk kommet godt igennem regnskabsåret 2019/20 med en historisk høj bundlinje, en solid ordreindgang og en høj ordrebeholdning. Og et er sikkert: De store og flerårige projekter, som er i gang eller snart begynder, vores høje og langsigtede ordrebeholdning samt vores nuværende økonomiske situation betyder, at vi har et stærkt udgangspunkt.