Lyt til artiklen:

DM&E: Undgå flaskehalse med en langsigtet strategi

00:00
Hastighed: ???x
01:53

Abonnementsartikel

Regeringen vil igen sænke håndværkerfradraget. Denne op-og-ned justering vil skabe yderligere pres på en i forvejen presset branche, mener brancheforeningen DM&E.

Generelt har DM&E's medlemmer inden for entreprenørafdelingen travlt, og med håndværkerfradraget kan boligejere fx få tilskud, når der skal laves kloakarbejde i hjemmet eller fritidsboligen. Ved at halvere det eksisterende håndværkerfradrag, mener brancheforeningen, at det vil skabe store udsving i efterspørgslen, hvilket vil gøre det svært at tilpasse virksomhederne.

- Det skaber flaskehalse i markedet, når det kører op og ned på denne måde. Vi mener, at man bør udarbejde en mere langsigtet strategi for håndværkerdraget i stedet for at justere fradraget på den korte bane, siger Sebastian Skipper Ravn, der er chefkonsulent i DM&E Entreprenør.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Gør det endnu mere grønt

Brancheforeningen mener, at man skal holde ved ordningen, som den er. De ytrer, at det er vigtigt at boligejerne kan få tilskud til grønne tiltag og klimaløsninger som fx LAR-anlæg og udskiftning af nedslidte kloakker, som er til stor gevinst for miljøet.

- En fortsættelse af ordningen som den er, ville ligeledes betyde, at vi kan fortsætte renovering og forbedringer, der bidrager til et grønnere miljø. Det kan fx være til arbejde med regnvandshåndtering på ejergrund, så man udgår, at spildevandet ikke løber ud i kloakkerne, fortæller Sebastian Ravn.

Fremmer udviklingen

Hvert år har ordningen skabt ekstra skatteindtægter, og samtidig fremmer håndværkerfradraget den grønne omstilling af det danske samfund. DM&E opfordrer partierne på Christiansborg til at aftale en fortsættelse ordningen.

- Det er vigtigt, at boligejere og virksomheder ved, hvad de har at rette sig efter, når beslutninger om renoveringer skal træffes. Vi så også gerne en udvidelse af ordningen med hensyn til de arbejder, den er omfattet, slutter Sebastian Ravn.