Lyt til artiklen:

Østrigske knusere i stald hos CBS Wearparts

00:00
Hastighed: ???x
01:20

Abonnementsartikel

CBS har overtaget forhandlingen af knusere fra SBM Mineral Processing.

Med mere end 60 års erfaring i branchen er SBM Mineral Processing fra Østrig en velrenommeret virksomhed kendt for solide produkter.

Firmaet er blandt verdens førende leverandører af knusningsanlæg og er specialister i rotorknusere, der også kan håndterer selv svære materialer som for eksempel armeret beton.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Alle knusere fra SBM er diesel-elektriske og kan køre på ren el. En stor gevinst for både økonomien og miljøet. Der er desuden mange muligheder for tilvalg, og du kan derfor få en knuser tilpasset præcist dit behov. Hydraulisk ophængt overbåndsmagnet er en af mulighederne.

Trods generelle leveringsproblemer på tværs af branchen har CBS Wearparts allerede et eksemplar af rotorknuseren Remax 200 stående klar til levering.

Remax 200 er en kompakt og stærk maskine. Trods den beskedne størrelse er den udstyret med funktioner, som i årtier har bevist sit værd også på større anlæg. Den diesel-elektriske drivlinje og udløbsskakten under slagknuseren, som er helt afgørende specielt ved genbrugsarbejde, er også en del af standardudstyret.

Diesel-motoren overholder nyeste emissionskrav, og det er muligt at køre 100 procent elektrisk med mindst muligt forbrug og CO2-udslip.